lørdag den 25. februar 2012

Det var en lørdag aften...

hvor vi sidder og hygger os, efter en rigtig dejlig dag sammen. Vi blev vækket allerede kl. 06.34 af en sms, til Lone - og så på en fridag. Nå, men vi kunne lige så godt få noget ud af dagen.

Nu kunne jeg jo selvfølgelig så sige - Og det fik vi. Slut....

Men det gør jeg ikke. Lone er snart færdig med min trøje se selv her www.charmetroldens.blogspot.com men hun har besluttet den skal have foer, så vi kørte til Hasle for at købe det. Ditte var på ferie, det vidste vi godt, men hun havde alletiders dejlige, søde og dygtige afløser.

Vi kørte så en tur ad Helligpeder til Telgkås, se Lones billeder derfra på hendes blogspot, videre til Hammershus. Der har vi ikke været siden vi blev gift der for 3 måneder siden! Viderne langs østkysten ind over landet, ad skønne veje og igennem Almindingen. Jeg elsker når Lone kører vores ture, fordi jeg så kommer steder jeg aldrig har været før. Øh - nå ja i oktober var vi en tur der blev lige lovlig spændende - et sted hvor Lone heller aldrig har været før. Sådan her så det ud.



Men i dag kom vi hjem uden problemer. Her til aften har vi hentes tøsen, den lille af dem, ved færgen, hun havde været på 4 dages vinterferie hos hendes far.

Ellers har vi set den gode gamle Danske film "Min Franske kone" på Charlie.

Godnat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar