mandag den 16. juli 2012

Jeg har været pindsvin i dag!

Hvad mener jeg med det?

Først vil jeg fortælle at vores lørdag - var ren afslapning, fordi jeg ikke helt var på dupperne trods alt. Så det blev en lørdag på sofaen.

Søndag eftermiddag gik vi en kort tur i Nordskoven med Lones forældre og vi drak kaffe og hyggede os i vores have. Kl. 21.50 hentede vi Jennifer fra hendes ferie ovre. Jeg har stadigvæk lidt tinitus - så meget snakkede hun :-)

Så kommer det - jeg havde en tid hos Ninna Kallehauge til akupunktur, da det jo ikke er muligt at stikke sig selv. Det var som altid en "stikkende" oplevelse, så lige nu er jeg bare slap og trænger nok til en morfar når vi har spist frokost.

Min stationære computer laver i øvrigt ballade, så den har jeg måtte geninstallere windows på igen - det er den nu i fuld gang med. Så jeg håber det virker, da jeg ikke ved hvad der gik galt.

Kan I alle have en rigtig god dag derude....