fredag den 29. juni 2012

I dag skal der slappes af..

Efter en rimelig hård bustur i går vil dagen i dag blive helliget hjemlig hygge og afslapning i familiens skød. Også fordi der igen i morgen er en endnu længere bustur.

Vejret ser jo helt fint ud her fra morgenstunden, så mon ikke det kunne blive muligt for os at slikke lidt sol i dag!

Jeg vil nu lave morgenmad, så den er klar når Lone vågner. Hun havde en rigtig slem dag i går med mange smerter, så hun sover længe.

Det har været en rigtig slapperdag i dag, selv Scor har taget en slapper - så meget at han faldt ud hans sovepudde!

Hov jeg faldt vist ud.....

Det var en meget underlig himmel vi havde først på eftermiddagen. Det begyndte da også at regne men det er kun blevet til 3,6 mm i dag.

Klik på billedet og se det i stor størrelse
En ting vi har snakket en del om er, at Scor IKKE skal have mad når vi spiser, altså må han ikke tigge. Nu ved jeg ikke lige om det er lykkedes helt for en af os - døm selv....

Jeg er sulten...


God aften til jer alle

onsdag den 27. juni 2012

Musik på Slottet

I går tilbragte jeg en stor del af dagen på Hammershus. Først sammen med 200 dejlige unge nordmænd. Det var 6 forskellige skoleorkestre der marcherede op på Hammershus, hvor de så gav koncert forskellige steder - det var en dejlig oplevelse.




Mens jeg ventede på de skulle komme op og spille, tog jeg disse 2 billeder




Om aftenen havde jeg en rigtig dejlig tur med 37 norske pensionister. Vejret var pragtfuldt om end lidt blæsende - de frøs med anstand :-)


Og om lidt skal vi til marked i Svaneke - siger Lone! Det er heller ikke vejr til andet i dag. Så må jeg vente med at sætte nye slanger og dæk på hendes cykel..

Så har vi været på marked i Svaneke. Vi havde Scor med. Så da vi trængte til en kop varm chokolade - tja så trængte han til lidt flødeskum.

Der blev snakket strik - Lones fine trøje.

Lone og Scor deler lige en kop varm chokolade m/flødeskum




mandag den 25. juni 2012

Lidt fra morgenstunden

I går var jeg på Hammerhus med 450 mennesker fra de Norske skoleorkestrer, der hvert år gæster os omkring Sct. Hans. Det var lidt vådt, men de spillede så det var en lyst at høre - de fleste af dem i hvertfald :-)



Dette orkester var af nye medlemmer. Det kunne man slet ikke høre.



På vej ned fra Hammershus faldt min øjne på flere spændende ting. Det er første gang jeg overhovedet finder sådanne ting deroppe, og jeg har trods alt været deroppe flere hundrede gange!


Gulvmoppe eller hund? Det finder man ud af hvis der bliver skruet op for surround anlægget




søndag den 24. juni 2012

Lone er her stadigvæk!

Så blev det dagen efter Sct. Hansaften og det lykkedes mig at holde Lone hjemme. Måske nok mest fordi hun var temmelig udbombet efter at have prøvefløjet hendes Nimbus 2001 de sidste par dage!

Hvad har jeg så ellers bedrevet siden i torsdags, tja ikke så meget... Lone strikkede lidt, havde besøg af Mitzy. Vi fik sendt Jennifer afsted på weekend hos hendes far, og jeg var på biblioteket og låne disse to bøger.



Det er om den spændende periode af Bornholm historie fra 1807 til 1814 omhandlende Kaperne på Bornholm. Jeg glæder mig meget til at læse dem - så ved jeg også noget om det :-)

Ellers grillede vi igen, vi fik nogle dejlige Rib-eye steaks, Rösti kartofler, grønne bønner og en lækker Bretagne sauce til. Nå ja og så et glas rødvin.

Lørdag var jeg på tur til Gudhjem - hold da op et leben der var. Byen var på det nærmeste pakket med mennesker på grund af "Sol over Gudhjem" kokke konkurrencen og så et krydstogtskib der lå på svaj. Jeg tog en del billeder, her er nogle af dem.

Sol over Gudhjem, ser bagfra
Der var rigtig dejlig i Gudhjem

På min tur kom jeg forbi Østerlars rundkirke. Det var ikke muligt at komme ind - der var bryllup og en god bekendt Hardo dukkede op med denne fin amerikaner, han skulle køre bruddeparret, flot bil ikke?

Flotte bil og flotte fyr!
Om aftenen fik vi besøg af en solsort, pludselig fløj den ind gennem den åbne terrassedør og satte sig i et vindue. Det kunne jo ikke gå, så Lone bar den forsigtigt ud til friheden igen.

På vej ud i friheden igen. Bemærk lige roserne :-)

I dag søndag skulle vi i formiddags have været til Dyrskue, men vi besluttede at blive hjemme - det er utroligt hvordan regn kan få en til at ændre beslutninger :-))

Ellers skal jeg på Hammerhus to gange i dag, eftermiddag og aften. Vi har jo besøg af Norske Skoleorkestrer i denne tid.