lørdag den 14. juli 2012

Hjemme igen....


Så er jeg hjemme igen.

De sidste 3-4 dage har jeg skrantet lidt - kan jeg nu se i bagspejlet og i går aftes gik det så helt galt. Feber, smerter og uro i kroppen. Da jeg tidligere har haft sådan en tur (15 år siden) ville jeg lige en tur om hospitalet for at få tjekket kadaveret.

Den var godt nok - det var dårligt. Feber og infektion et sted i kroppen. Så jeg blev indlagt - fik antibiotika intravenøst og noget smertestillende, klokken var da 02.30.

Kl. 03.30 havde det smertestillende ikke virket og jeg var ret færdig, så jeg bad om noget der virker. Kan du lige komme til - det fik jeg - dejligt. Men allerede kl. 6.30 blev jeg vækket skulle have målt blodtryk og taget temperatur. En time senere fik jeg taget blodprøver.

Så kunne jeg sove lidt igen, indtil morgenmaden kom kl. 08.50! Bedre sent end aldrig....

11.55 fik jeg varm middagsmad og kl. 13.00 var der stuegang. Min infektion var pist væk, det samme var feberen og smerterne til dels, så jeg blev udskrevet.

Hjemme igen, tager vi en morfar, da Lone heller ikke fik sovet ret meget i nat. Lige nu har jeg måtte tage lid smertestillende, men har det helt ok. Ser golf på tv :-)

Forsat god weekend til jer alle


torsdag den 12. juli 2012

Så gik der næsten en uge..

Så er jeg tilbage med nyt fra Bornholm. Siden sidste opdatering er der sket en masse. Vi fik Jennifer på ferie hos hendes far i lørdags. Da Lones smerter var lidt voldsomme i weekenden blev det bare til en masse afslapning herhjemme.
Også fordi vi havde besluttet at tage til Dueodde Familiecamping en 3-4 dage, fra mandag af.

Det var lige ved vi ikke kom afsted, fordi jeg med posten modtog et brev fra advokat i Rokilde, idet stod bl.a.


Hvorfor nu det? Jo det skyldes at da jeg i år 2002 blev skilt fra min daværende kone, lavede hun en eller anden historie om mig og mit liv - tror jeg. Efterfølgende forsøgte jeg at få mine to voksne sønner til at fortælle hvad det var der forgik. Det ville de ikke fortælle mig. Jeg besøgte min mor for at få hende til at fortælle mig det, det ville hun heller ikke. Så siden da har det ikke været mulig at få kontakt med hverken min mor eller to sønner.

Jeg har forsøgt ofte, jeg sendte hilsen til dem alle på deres fødselsdag og til jul - men hørte aldrig noget - før dette brev dumpede ind i mandags.

Når ens eget kød og blod er sunket så lavt at de ikke engang gør deres far opmærksom på at deres farmor er syg/død, til trods for at de både har min adresse og mit telefonnummer - så har jeg intet ønske at de skal være en del af mig/mit liv mere overhovedet. Føj for fanden siger jeg bare.
Så ingen hilsner fra far til sønner mere - hverken til fødselsdag og/eller jul!

Det var lige en grim kamel at sluge også fordi brevet indeholdt oplysning om at jeg kun ville få min tvangsarv. Igen min daværende kones værk - ifølge andre familiemedlemmer.

Griskhed er satme en grim ting. Og hun vil ikke engang have dårlig samvittighed - hun har nemlig slet ingen!!!

Nå men livet går videre, så vi tog altså afsted, intet står jo til at ændre. Men inden vi tog afsted syede Lone lige et solsejl fra hendes Wilk campingvogn om så det passede til vores Paradiso.  

Lidt stort stykke at få gennem symaskinen
Vel ankommet fik sat vores Paradiso op med solsejl og læssejl. Bemærk lige den lille sammenklappelige cykel. Vi har købt to af Jane og Flemming. Så er det lettere at komme hurtigt omkring og Lone kan meget bedre cykle end gå - så på den måde får hun den motion der er så vigtig for hende.

De første kom for at fotografere vores lille teltvogn allerede under opsætningen

Vi fik da også nogle ganske dejlige dage dernede og mine svigerforældre kom også på besøg hos os - dejligt.

Far og datter på vandrertur, øh det regnede IKKE :-)
Onsdag gik vi en dejlig tur på stranden alle tre. Det var en rigtig hyggelig tur og Scor havde mega travlt med finde pinde har kunne rende rundt med.


Det var ikke alle pinde han kunne klare, men man forsøgte da....

Skønt billede fra strandturen
Da vi kom til Dueslaget var den lille hund meget tørstig og træt. Godt der var en skål hundevand ved ishuset.

Han tabte bagbene...
Videre hjemad, men han var meget træt så jeg bar ham det sidste stykke vej hjem.

Tak fordi du bærer mig.

Og således gik nogle dejlige dage på Dueodde. Nu er vi hjemme igen hvor jeg har en del havearbejde der skal laves, morellerne er modne, så jeg tror nok jeg vil hælde noget snaps over dem!!

Vi kan også tage de første frilands tomater om et par dage. Det varer noget tid endnu før æblerne er modne på de to æbletræer vi har.

God dag til jer alle.