lørdag den 1. december 2012

Så blev det december

Lad det være sagt med det samme, der er ret mange billeder i dag - så er du advaret :-)

I dag har stået helt og holdent i Julens tegn. Fra "morgenstunden" begyndte jeg at bære jeg ved ikke hvor mange flyttekasser op fra kælderen med nisser og julestads i. Det er ikke ret længe siden jeg viste nogle billeder her af alle Lones nisser - jeg gør det altså igen, for der var langt flere end jeg viste sidst. Bare så du kan forstå hvorfor jeg siger hun lider af "Nissomani"



Bemærk lige det flotte patchwork tæppe Lone har lavet

 

 Nu forstår du hvad jeg mener ikke?


Svigermor(Winnie) og svigerfar(Kurt) kom og hjalp til med at pynte op til jul. Det var nødvendigt når mere end 80 nisser, i alle afskygninger, skulle placeres. Jeg hørte de talte om at noget af vores sædvanlige pynt måtte pakkes ned for der var plads til alle nisserne.

Svigermor og svigerfar igang med Julepyntningen

Gad vide om det ikke blev gjort færdigt!
Om det var fordi de ikke turde, eller om det var fordi bordet ikke kunne holde ved jeg ikke, men Jennifer måtte lige ind og hjælpe lidt til



Medens de pyntede i stuen, på gangen, på toilettet(for at få plads til dem alle) bagte Jennifer og jeg vaniliekranse. Jeg lavede dejen i går. Det blev til ca. 150 vaniliekranse. Svigerne fik en kagedåse fyldt med hjem.

Koncentration i vanilje kranse bagning
 Da det bliver hurtigt mørkt, måtte vi skynde os afsted, vi skulle ud til Onsbæk og købe et juletræ. Vores træ skal være mindst 2,5 meter for at nå loftet - for det skal det. Desværre var vi 8 minutter for sent på den, så vi tager turen igen i morgen. Vi fik dog lov til lige at gå rundt og kigge lidt, og vi fandt da også det træ vi ville have, så nu skal vi bare være der kl. 10 i morgen når de åbner. Mens vi gik rundt og kiggede, tog Kurt Scor og så gik de en tur i skoven med orderne "Hent os ved vandværket". Det gjorde vi så, men vi kom først og måtte vente lidt på dem. I ventetiden tog jeg dette billede

Et lidt spoky lys!
Da vi alle var samlet gik turen hjemover - dog med en afstikker til Klemensker, for nu var det blevet mørkt, og vi ville lige se øens flotteste udsmykning

Dette billede giver ikke udsmykningen fuld retfærdighed

 Hjemme igen tog svigerne hjem og Jennifer på "veninde" besøg igen.

Jeg var lige en tur i det lokale SuperBest for at handle nogle småting, og på min vej så jeg dette skilt

Jeg må hellere fortælle dem om brøleren

Det var alt for idag, vi fortsætter vore Julerier i morgen, da skal vi lave Juledekorationer m.v. og måske have et glas gløg. Hvis vi er heldige, får vi Jennifer til at bage æbleskiver, hun er nemlig ret god til det.

God nat og sov godt.




fredag den 30. november 2012

Nu må dagen godt ende....

Hvad mener jeg med den overskrift - jo Lone har det så dårligt i dag, at hun ikke kunne tage på arbejde i dag. Hun har været oppe nogle timer i formiddags, og da vi havde spist sen frokost måtte hun gå ind og lægge sig, og der ligger hun endnu :-( 
Hun har så mange smerter i kroppen og i hovedet, at hun ikke kan være oppe.

I går var en rigtig mærkelig dag, jeg fik ikke rigtig lavet noget, der kunne ses, og dog var jeg i gang hele dagen.

Det bedste var, at det lykkedes mig at finde et sted på nettet hvor jeg kunne købe en ny nålebremse og 10 nye nåle til Lones grovstrikker. Det er prop umuligt at finde disse ting, men en forretning i USA havde dem. Så jeg bestilte dem - nuvel portoen fra USA er høj, men alligevel er det ok når man ser på den samlede pris. $32 i porto på noget der kostede $28,75. Men sådan er det.

Så i går aftes kom der en mail fra forretningen hvor i der stod:

I was able to save you $16.50 on shipping cost because I was able to use a flat rate box. I have refunded it directly to your credit card account.
 
Det må da siges, at være service der vil noget, en halvering af portoen. Så blev det hele lige pludselig billigt. Så er der andre "strikkere" der læser dette, kan jeg anbefale at handle hos Distinctive Knits

 
 
Svigerne var her lige en tur i formiddags, da jeg skulle bestille en Julegave til Lone på nettet. Det er lidt snyd, for jeg havde faktisk regnet med at jeg skulle give hende den, sammen med dem. Men haps - den giver vi hende. Så vi måtte sende hende ind på Jennifers værelse, medens vi købte den. Jeg er helt sikker på, at du nok skal komme til at høre om den, fra Lone, efter Jul.
 
Svigerfar kom og hentede Scor for de trængte begge to til en lang gåtur i skoven. Så de var væk i lidt over 1 time. Scor har en hvis evne til at samle grene op med pelsen, så dette var hvad jeg fandt i pelsen på ham, efter jeg havde fjernet en masse udenfor
 
Grene nok til at tænde op i brændeovnen!
 
Jennifer er igen i dag taget til en "veninde", dejligt syntes vi, da hun ellers tilbringer alt for megen tid på hendes værelse bag computeren.
 
Og så har der været gang i brændeoven fra i morges, det er jo lidt koldt i dag. Lige nu siger Teglsgårdvejs Vejrstation + 1,7 gr. Derfra skal trækkes ca. 2 grader, da den sidder ikke 2 meter over jorden som den skal, men 6 meter. Desuden har det også sneet en stor del af dagen, men heldigvis er jorden stadigvæk så varm at sneen smelter.
 
I morgen skal vi Jule, så glæde dig til bloggen i morgen. Ellers god weekend.
 
 
 

onsdag den 28. november 2012

Mega hurtig salg

Efter jeg i går havde sat lys op ude i garagen så jeg hvor mange cykler vi har, du tror det er løgn - 7(syv) styk har vi. Den er helt gal, der skal nogle væk.

De 2 campingcykler beholder vi, min herre citycykel med Scor's kurv på beholder vi, Jennifers damecykel beholder vi, hendes mountainbike tja det ved jeg ikke rigtig, Lones damecykel den skal sælges, og hendes mountainbike skal sælges.

Så jeg satte Lones damecykel til salg på Bornholmermarked, det vil sige, siden frøs så jeg kunne se at den kom på. Så jeg lukkede browseren ned og gik på Bornholmermarked igen, samtidigt ringede min telefon, det var en mand der sagde "Den cykel køber jeg" Sååå det tog under 1 minut så var den solgt. Ok nu var prisen også kun 250 kr.

Lones mountainbike fik jeg også sat til salg, se det går nok meget langsomt, for den skal hun have 8.500 kr. for. Det er en GT Zaskar Expert 2006 og lavet i carbon, også kaldet kulfiber. Det samme man laver fislestænger i.

Lones mountainbike, jeg kan løfte den med 1 finger
Da jeg kørte Lone på arbejde, tog vi Scor med, han og jeg, trængte til en lang gåtur i skoven. Så vi kørte til Nordskoven og gik ind ad Harehoppet, men vi fortsatte helt ned til Skovlyvejen, gik mod vandet og tilbage et godt stykke, inden vi gik ind i skoven og mod bilen igen. Det var en tur på 5 kvarter, så det var en meget træt lille hund jeg havde med hjem.

Juhuu jeg er lige her oppe på bakken
Hjemme igen måtte jeg have en kop formiddagskaffe, og Scor ville lige kæles lidt inden han lagde sig i hans kurv, for at tage en ordentlig lur.


Ser jeg ikke en smule træt ud?
Om lidt skal jeg hjælpe Lone med hendes grovstrikker - ikke om lidt NU....

Færdig..... Vi fik en dejlig skinkeschnitzel til aften fra grisen vi købte i sidste uge. Jennifer er i Ungdomsklubben - gad vide hvad der trak dernede i aften :-)

Kan I have en rigtig god og hyggelig aften.






tirsdag den 27. november 2012

Korte dage...

Nu syntes jeg rigtig man kan mærke, at dagene er blevet korte. Når jeg henter Lone fra arbejde kl. 15.00 er det tusmørke. På den anden side er der også mindre end 1 måned til Juleaften.

Apropos Jul! Fem dage før Jul kommer Simon og Anne Cathrine hjem fra Odense, da de skal fejre Julen med Anne Cathrines forældre. Så vi laver en familie Julefrokost - en rigtig gammeldags af slagsen. Vi bliver ialt 8 mennesker, herligt. Vi glæder os. Juleaften er der os tre, Helene og svigermor og svigerfar, så det bliver en rigtigt hyggelig Jul vi skal have.

I dag startede dagen med at Lone svang pisken - altså ikke den rigtige - med den der sagde jeg skulle lave en ny DVD film til Strikkestauaun, for nu havde de fået et tv op i vinduet - så det gjorde jeg. Jeg blev dog ikke færdig inden Lone skulle på arbejde, så ved 11.30 tiden kørte jeg ned med den - og Lones madpakke. Den kom op og køre, dejligt.

Så hjem og i gang med at lave julebeslysning, vi har ikke det store, men lidt skal der til. Det kom til at se sådan ud.

Det lysende i forgrunden er en isbjørn

Jeg fik også lavet lys i garagen, så jeg kan se at få ryddet op :-) - det roder ganske forfærdeligt, så jeg har beskåret billedet ret meget!

Det ligner en UFO, men det er en lysarmatur i loften
I går da jeg havde hentet Lone, kørte vi til hendes tidligere kollega Jill der havde åbnet et - skal vi kaldet det - hobby blomsterværksted. Hun er bragende dygtig. Vi ønsker hende alt held.


Et lille blik ind i stalden hos Jill

Og nu skal vi spise - god aften til jer alle.








mandag den 26. november 2012

Bemærk lige...

At nu har jeg givet de to campingvogne pressening på igen. Den var blæst af, fordi jeg ikke havde fået gjort den rigtig fast. Det er den nu, der sidder 2 stk. stormgjorde på den, samt reb rundt forneden, så nu skulle det holde.

Du kan tjekke det ved at klikke på "Livet i fuglehuset"(når det er lyst udenfor) til højre her på siden.

Ellers gik vores weekend med hygge. Lørdag eftermiddag stod den på rengøring. Inden døre gjorde pigerne rent, støvsugede, vaskede gulve, emhætte, komfur og meget andet af. Udenfor rensede jeg hele indkørslen for ukrudt og græs, var på Bofa med en masse affald, så vi var temmelig trætte til aften.

Lidt blade tilbage, men intet ukrudt og græs de forkerte steder

Alligevel lykkedes det Scor at få samlet et blad op med skægget.

Scor på vej ind - kan man sige, at han er et bladbud?

Søndag havde Lone travlt med strikkemaskinen og nogle ting hun skulle afprøve - noget med 83 mønstre der lå i den :-)

Jeg så naturligvis golf fra Dubai - det var godt nok spændende til sidste hul.

Om eftermiddagen kom svigerne forbi til en kop kaffe og en hyggesludder. Om lørdagen havde jeg forøvrigt lavet blommegrød, så den fik de lige en lille skål med hjem af.

Jennifer så vi ikke meget til i weekenden, hun tog til en veninde, lørdag efter aftensmaden og vendte først tilbage søndag aften.


God mandag aften til jer alle.