lørdag den 8. september 2012

Møgdag

I dag har været en rigtig møgdag for Lone. Hun har haft rigtig ondt i kroppen, så vi har bare feset den af hjemme i dag, på sofaen. Vi havde ellers planer om vi skulle campere i weekenden i Hasle, men det må vi udskyde.

Men midt på eftermiddagen, efter et par piller, havde Lone det så godt at vi kørte en tur ned til Kanondalen, hvor vi gik en tur med et par poser.

Scor er en rigtig vandhund, så han fik sig en dejlig tur i vandet, og så ellers ned og mule bagefter, om han var sandet til - jo mon ikke. Men han hyggede sig.


 
Jeg ville ned og plukke brombær så jeg kunne lave en gang brombær syltetøj. Det var skumle planer om at få Jennifer til at lave pandekager i morgen. Fik plukket ca 1 kg og omkring 4 kg æbler, så det blev også til æbler i fryseren og en stor portion æblegrød.

Æblegrød og brombær syltetøj
Ikke mere for i dag - sov godt.


fredag den 7. september 2012

Så er den klar til brug

Så tror jeg vi færdige med at gøre Safir'en klar til brug!

Indtil videre ihvertfald, jeg ved jo aldrig hvad Lone og svigermor finder på. Men de sidste to dage har vi arbejdet intens på den. Lone med at sy forhæng og gardiner. Og jeg med at vaske, polere og stryge gummilister med silicone. Nå ja i går gjorde vi Concorden klar til afgang.

Jeg var så også lige på en snapsetur i Svaneke i går, det skal jo også passes!

I fuld gang med polere taget

Skærmene er blevet temmelig matte, og som svigerfar sagde "Det må I finde jer i, vi har prøvet alt og intet hjælper". Det var jeg nu ikke helt enig med ham i, så jeg fandt det rette middel og gik så i gang.

Behøver jeg sige at de blev blanke

Svigerfar kom forbi for at se til os, og han måtte indrømme er skærmene var flotte og blanke, "Men vent bare til imorgen, så er de matte igen". Så jeg forventer han kommer i morgen og ser de flotte blanke skærme.

Da klokken var 11.30 sagde Lone pludselig "Jeg vil ha' tapas i dag". Så måtte jeg afsted for at købe ind. Jeg havde en del fra sidste gang vi fik tapas. Så klokken 12.30 var der frokost.


Så gik Lone ellers i gang med hænge det sidste gardin og et forhæng op. Det er simpelthen blevet så flot, så det skulle ikke undre mig om svigerne kommer og stiller deres vogn og beder om en make-up også :-)

Forhæng på plads
Ser det ikke hyggeligt ud
Sovepladsen med de fine puder

Nu glæder vi så til at komme ud og campere. Der er længe til sommer, så vi tager nok afsted nogle dage her omkring weekenden. Vi har nemlig ikke prøvet at sætte forteltet på den, og det skal vi inden vi lukker den ned for vinteren.





torsdag den 6. september 2012

En ½ campingvognsdag

Tja vi er jo ikke helt færdige med vognen, så vi fortsatte i dag også, dog kun den halve dag. Lone var hos frisøren og på veninde sladder. Det skal der også være plads til, specielt når hun havde en rimelig god dag.

Jeg fik lavet en repos, lagt tæppe på så toilettet kan stå sikkert, og svigermor kom og godkendte den :-)


Om eftermiddagen havde jeg en tur til Hammershus, det var både godt og dårligt! Godt fordi der foregik en hel masse deroppe, dårligt fordi der var så mange mennesker deroppe også :-)

Nå men vi fik da lige et glimt af Magrethe og Henrik, da de kørte derfra.



Bornholmer Garden var der også. Jennifer skal i øvrigt starte med at spille i garden, hun skal afsted første gang i aften. Hun skal spille kornet, og hun glæder sig rigtig meget til det. Vi har sagt hun skal øve hver dag hjemme hos mormor og morfar. Men vi er ikke helt sikre på, at de syntes om det :-)

Nå men garden så sådan ud, i stiv vind.


Nu skal vi ud og klargøre Camplet Concorden, så den kan komme til Sørens Camping og blive solgt.

God dag til jer alle






tirsdag den 4. september 2012

Campingvogn-arbejdsdag

I dag har vi begge brugt dagen på vores "nye" campingvogn, Camplet Safir'en. Vi skulle finde en ny lampe til loften, men det viste sig at være svært. Vi havde set en på nettet i en camping udstyrs forretning. Prisen var ok, men at få sendt den var lidt dyrt syntes vi.
Nu har vi været en tur rundt i forskellige typer forretninger der handler med "lys" og vi må nok indrømme, at den vi fandt på nettet måske ikke er så dyr, alt i alt :-)

Ellers har Lone syet to puder og nye gardiner til vognen.


Lågerne har også fået en gang teaktræsolie, de trængte ganske alvorligt. Så Lone gik i gang med olie og klud, flot ikke

Der er tydelig forskel
På siderne af vogner står der Camplet Safir. Bogstaverne i Safir er ikke gode mere, så jeg lavede dem på computeren, printede dem ud, og Lone skar dem i sort selvklæbende folie og satte dem på. Sådan!

FØR
 
EFTER

I øvrigt har Lone også syet en "hænger" til at gemmer alt muligt i. Den er syet i samme stof som gardiner og puder.



Jeg har også lavet en del på vognen, såvel inde som ude. Inde trak jeg ledning til en tri-stik bag i vognen, så vi kan tilslutte kaffemaskine m.v. Ledningen blev naturligvis lagt skjult. Men det var et større arbejde. Jeg kunne ikke skille den stikkontakt, der sad i vogner, hvorfra jeg ville tage strømmen. Så jeg måtte klippe ledningen, efter jeg havde afmonteret den ude foran ved afbryderne. Derefter måtte jeg også forlænge ledningen ude foran. Pokkers til arbejde.


Udendørs vaskede jeg den nederste del af vognen og gav den en gang polish. Hold da op hvor blev den blank og mega glat. Så nu kan regnen bare komme an, den har en ikke en chance for at blive på vognen. Jeg nåede kun halvdelen af vognen i dag.


I morgen skal resten af vogner have en omgang. Ligeledes skal et stykke af gummilisten i overdelen "limes" fast og den skal så lukkes, så listen bliver siddende på plads. Det passer meget fint for så kan overdelen blive vasket og poleret.

Jeg er helt sikker på at svigermor og svigerfar efterhånden er klar over, at vores Safir bliver flottere end deres - hvilket piner specielt svigermor. Hvis hun kunne læse det jeg skriver her, ville jeg få helvedes hyr med hende :-)

I øvrigt har hun nok at se til i disse dage, da hun har købt en ny mobiltelefon, og hun skal have ros for hendes valg. En Samsung Galaxy SII - magen til min!

I øvrigt har Søren (Sørens Camping i Herning) lovet at sælge vores Camplet Concorde. Vi tror ikke på vi kan sælge den her på øen, så han får den over i næste weekend. Tak Jane & Flemming fordi i vil tage den med det meste af vejen.



søndag den 2. september 2012

Dagen i går

Som lovet lidt opdatering på dagen i går.

Ser I, min gode ven Flemming har det temmeligt svært når det er noget med ledninger der går størm i - hvad gør man så? Naturligvis ringer man bare til en ven, i dette tilfælde mig. Godt nok er det mange år siden jeg fik mit svendebrev som elektriker, men der er stadigvæk strøm i mig - spørg bare Lone :-)

Nu var det et 12 volts problem i deres campingvogn. Vandhanen i køkkenvasken gav ikke vand fra sig. Det skete i Italien og her fik de en fra campingpladsen til at hjælpe dem med at montere en ny. Det gik ikke så godt - den gik op i røg, så den gamle, der stadigvæk ikke virkede blev monteret igen.

Jeg forsøgte at finde ud af hvordan det virkede, og det lykkedes da også med Flemmings hjælp. Jeg kunne bare konstatere af kontakten i vandhanen ikke virkede mere. Så Flemming må købe en ny, og så monterer vi den - forhåbentlig uden røg :-)

Ellers havde vi Scor med for første gang hos Jane og Flemming. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå, med ham og Donna. Hun er jo ikke så lidt større end ham.

Med det gik simpelthen så godt. De drønede rundt i haven i næsten 6 timer, dog med små pauser for at trække vejret. Scor var fuldstændigt vild med den dejlige dame, langbenet, lyshåret med krøller - nøj hvor var hun dejlig. Se selv



Jeg må nok tilstå, at Scor er mega træt i dag. Han har slet ikke "strikket" med Lones garn i nat, eller flyttet rundt på sko - han har bare sovet. Så her til middag måtte det være tid for lidt at spise - mennnn man var lidt træt stadigvæk, så smid venligst maden på gulvet mor, så lægger jeg mig lige ned og spiser.



Jeg var i byen for at handle lidt så jeg købte en blomst med hjem til min skønne kone, og røgede griseører til Scor, dem elsker han vildt, men det dufter ikke så godt når han spiser dem.

Lone nyder liljerne, men ellers er hun helt færdig i dag. Det var så slemt at jeg måtte give hende en morfin pille her til morgen, bare for at få gang i hende. Så lige nu er det sofaen der nyder hendes selskab.

God dag til jeg alle.