lørdag den 6. oktober 2012

Gourmet lørdag!

Hvad mener jeg så med det! 

Lones far er jæger og med på mange jagter her til efteråret, og tror mig, vi har snart gået tur på de fleste af dem, ellers får vist dem her i eftersommeren. På langt de fleste af dem er det råvildt der afskydes - bestander er også alt for stor her på øen, p.g.a. de gode levebetingelser. Så vi har bestilt råvildt, hare og skulle der komme en enkelt fasan forbi, tager vi gerne den med.

Så nu kommer det - vi har i forvejen en stor dyreryg liggende fra sidste år, så det er den vi skal have i aften, den kan ikke tølle at ligge længere i fryseren. Så her til morgen har jeg lavet Waldorf salat(til svigermor og Lone) og agurkesalat(til svigerfar, Lone siger jeg vil score ret mange point på det) Asparges kartoflerne til de brune kartofler er også kogt, og pillet(tak min skat). Så nu skal ryggen bare spækket, brunes og overhældes med den tykke sauce og så ellers steges - mums det bliver godt.

Så hvis jeg ikke skriver her i morgen, så er det fordi jeg ikke kan komme ind til tastaturet :-)

I øvrigt så virker mit webcam igen. Du kan bare klikke på det i linket her til højre.


God weekend




fredag den 5. oktober 2012

Regnfredag

Det er længe siden at DMI's forudsigelser har passet på vejrudsigten her på Bornholm - men i dag gjorde den.

I går eftermiddag bagte Jennifer en stor bradepande chokoladekage til hendes klasse i dag, og da det regnede i morges forbarmede Lone sig, og kørte hende i skole. Jeg skal så nok lade være med at fortælle at samme Lone glemte at hente hende igen fra skolen!

Det var også lidt koldt i dag til morgen, så jeg tændte op i brændeovnen. Dejligt for mig, jeg nød varmer i fulde drag - alene... Letten havde et problem med noget strik, så Lone kørte til Allinge for at hjælpe. Tak for bollerne Letten, de smagte dejligt.

De hyggede sig og glemte sikkert alt om tiden, så jeg måtte minde Lone om at vi havde en frokost aftale.... - om det var min skyld at Lone måtte køre tilbage til Allinge da hun var nået til Hasle eller ej, ved jeg ikke. Men hun havde glemt hendes mobiltelefon - kleve....

Men vi nåede at spise frokost inden svigerne kom, vi havde en aftale om en tur i skoven. Det kom vi inden regnen igen satte ind

På vej i Hasle Lystskov

Der var lige noget Lone skulle tjekke på den anden side af volden..

Hulubulu er der nogen?
Jeg tror der blev holdt familieråd udervejs - eller var der noget der skulle kigges på!


På vejen kom vi forbi denne utroligt spændende "troldeskov".



Og hvis jeg vendte mig den anden vej og så ud over Østersøen så mit kamera denne smukke udsigt


Hjemme igen kørte Lone Jennifer til en veninde i Muleby, med dyne - så vi er ret sikker på, at vi ikke ser hende igen før på søndag. Men så må vi se om vi kan "klare" at være alene hjemme :-)


Nu virker den/det!

Lidt kryptisk overskrift måske!

Den = Min vejrstation er så godt som 100% kørende igen, dog er der lige et par små unøjagtigheder jeg skal have rettet op. Men den kan bruges af dig igen.

Det = Mit golfsving. Cai og jeg var ude og spille i torsdags, vi udskød det til kl 15 for da var regnen ophørt. Vi slog ud på den lange New Course, og henset til det sene start tidspunkt, besluttede vi at vi kun ville spille hul 1-10 og hul 17 og 18. Så det gjorde vi. Vejret blev pragtfuldt den sidste 1½ time, men med Cai's dårlige achillessene og min manglede træning, var det godt vi ikke gik mere end 12 huller. Hvordan gik det så - det ved vi ikke for vi udfyldte ikke scorekort. Det var en hyggetur for os begge, hvor vi forsøgte at spille så godt vi kunne og så at vi havde nogle hyggelige timer sammen. DET havde vi og efter 3 timer kørte vi hjem. Trætte og mætte af en dejlig eftermiddag.

Der var en enkelt tilskurer
 Om formiddagen kørte Lone, Scor og jeg en tur til Røgeriet i Hasle hvorfra vi gik en tur langs stranden til Klympen og tilbage at tipvognssporet. Vi gik forbi skanserne


Lone studerer oplysningstavlen

- og Scor gjorde stort, hvor noget blev siddende i pelsen, så han måtte lige tørres en gang med et papirlommetørklæde.

Jeg har lovet Jennifer og sige at det var cola hun drak
I går fredag ville Jennifer i Club One med en ny veninde til sodavands diskotek og så overnatte hos veninden. Men inden hun tog af sted startede hun med at lægge bunden. Jeg tror de var en god fest, for hende og veninden er lige kommer hjem(Lørdag kl. 15.00)

Lone var lidt skidtmas så vi gik tidligt i seng, og nu her kl. 15.00 har hun lige ringet til lægevagten der godt ville se hende...

Så er vi hjemme igen. Lone fik taget hjertekardiogram m.v. Alt var i den skønneste orden, blot er svimmelheden ikke aftaget. MEN nu tager hun den med ro på sofaen, der er ild i brændeovner og så hygger jeg lidt om hende, så skal det nok gå.

Jennifer forsvandt igen ned til veninden, og bliver der igen for natten.

Ellers var i formiddags på besøg på Borholms Museum, et sted jeg endnu ikke har været. Det var en stor oplevelse at komme der. Årsagen var jo naturligvis dette Sølvkorset fra Vestermarie Det var virkelig an skat af det store og flottet

Vestermarie skatten
Men der var mange andre spændende ting at se på blandt andet den gamle skole


Lærerinden er klar
Til elevens spørgsmål
Man må heller ikke glemme hvor urene kommer fra. Der en en rigtig flot samling af Bornholmerure også.


Den store meget flotte samling af Guldgubber fra Sorte Muld fylder godt op i samlingen

Guldgubber fra Sorte Muld ved Svaneke
En anden meget sjælden og spændende sølvskat er Pæregårdsskatten, den er meget stor og her på billedet set kun halvdelen af den.



Som købmandssøn, er jeg naturligvis altid interesseret i om der skulle være en gammel købmandsforretning - det var der. Mange af de udstillede ting kan jeg huske fra både min farfars og mine forældres forretning.


Kvinden i billedet tilhører ikke den gamle forretning !

Scor havde vistnok kedet sig lidt, ikke fordi han havde ødelagt noget, men vi "plejer" jo at være hjemme. Som trøst stak jeg ham en stor gullerod, så nu hygger han sig med den de næste par timer.

Jeg elsker en god gullerod!

Og så er der dømt sofa - brændeovns hygge.




torsdag den 4. oktober 2012

Sort dag...

Mandagen var en rimelig dejlig dag af mange årsager. Vi så en dejlig pressemeddelse i Bornholms Tidende, en vi faktisk godt var klar over ville kommer meget snart. Den der ler sidst ler bedst....

Nå men ellers skete der ikke det store om mandagen, bortset fra at jeg fandt ud af, at der var startet et hold op i Fysioform for diabetes patienter.

Tirsdag var Lone til "fedtnisse" i Fysioform og jeg kørte så med for at tale med dem om at komme på dette hold, da jeg af min læge har fået "Motion på recepten" Jeg forsøgte for ca. ½ år siden, men da var det ikke muligt.
Så medens Lone trænede, talte jeg med Anne om hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg skal derud i eftermiddag for at tale med hende om hvilke træning jeg skal have.

Der kom også mail fra Bobestyren af min mors dødsbo. Aldrig nogensinde har jeg været ude for magen til ligegyldighed, og en advokats forsøg på at omgås den lovgivning der er. Han troede vel sagtens at han bare kunne "skøjte" henover bodelingen fordi jeg bor på Bornholm - ellers ved jeg ikke hvorfor han handler som han gør. Han kunne måske også være under stærk indflydelse af en vis anden person! Men den går ikke. Heldigvis er Lones far revisor og han er meget dygtig, så vi fik sat en mail sammen, med de krav jeg har til bodelingen, og de følger alle lovgivningen på området, hvilket I nok kan forstå hans foreslag ikke gjorde. Så han skal nok komme på andre tanker.

Ellers var Cai og jeg ude og spille golf. Da jeg kørte fra Rønne var det næsten vindstille, men i Rø blæste det en ½ pelikan, så det var ikke så nemt at spille de huller hvor der var vind. Som sædvanlig hyggede vi os utroligt godt og vi fik spillet 14 af de 18 huller, inden Cai's achillessene begyndte at gøre ondt. Vores score - tja den talte vi ikke sammen, men det var ikke helt skævt og vi var slet ikke på skovtur eller ud og bade!!!!

Men mine golfsko er færdige nu, de er også 10 år gamle. Jeg havde fået et lille blødende sår på den ene tå og de gnaver mig flere steder. Jeg ved godt hvilke nogle jeg skal have, men det må vente til vi kommer til Djævleøen, der findes ikke en forretning her på øen der har dem. Indtil da tror jeg, at jeg vil spille i mine middelaldersko. De er håndsyede lige til mine fødder af Askepot, og han havde et par magen til, som han også spillede golf i, fortalte han. Det kan godt være folk glor på dem, men det shitter jeg på :-)))

Onsdagen er en dag jeg helst vil, men kan ikke glemme da jeg gik helt i


Forklaring følger, når jeg er klar til det. Men jeg takker min pragtfulde kone for at være der og være så stærk som hun var, når jeg havde allermest brugt for det.

Tak min elskede Lone, tak fordi du var der, uden dig var det ikke gået.   Elsker dig himmelhøjt.

I dag tror jeg det bliver en slapper dag for os begge, Lone har temmelig ondt, hvilket er naturligt efter den indsats hun ydede i går. Så jeg tror vi går i "sofa mode" om lidt.

Kan I have en rigtig dejlig dag derude.


mandag den 1. oktober 2012

Det bliver bare ved!

Det er lidt svært at få armene ned i dag, dels over Ryder Cup sejren, men også fordi posten lige har være her med min telefon. Den har været til service da den pludselig begyndte at opføre sig underligt, efter jeg havde opdateret Android softwaren i den.

Nu ser det ud til at det er i orden, med den lille smule jeg har lavet med den - dejligt.

ÅH NEJ - har lige konstateret at de IKKE har lavet det problem der var med kameraet, så den ryger retur igen.....

Så nu vil jeg skrive lidt om hvad vi foretog os i søndags.

Det var jo æblets dag, og i den anledning foregik der en masse på Melstedgård så Lone ringede for at høre, om hendes forældre ville med en tur til Gudhjem. Det ville de, så vi tog afsted ved 11 tiden.


Der var rigtig mange mennesker og meget at se på også. Scor var naturligvis også med og han hyggede sig rigtig med morfar


nå ja de her to havde det også rart på den store gårdsplads


Der foregik en masse rundt på hele gården og da jeg aldrig har været der, måtte jeg naturligvis rundt i alle rum og værelser. I køkkenet var der gang i ovnen, der blev lavet æbleflæsk - uhm det duftede godt.


Mor og datter hyggede sig også godt, der var en masse "kvindeting" de kunne se på, bl.a. komfuret


og en masse syting der lå i skuffer og skabe, som man kunne se på. Men også haven fik et besøg, hvad det var der blev peget på her, ved jeg ikke.



Vi var også lige en tur rundt i urtehaven, dejligt med alle de mange dejlige urter.


Hjemme sidst på eftermiddagen havde Lone nogle grimme svimmelhedsanfald, så til sidst måtte jeg lave Epleys manøvre med hende. Det hjalp ret meget, men hun var mega træt. Så hun gik tidligt i seng, jeg blev oppe for at se golf. Fik dog ikke set den sidste time, da jeg ikke troede på det.

Så i dag skal vi begge se genudsendelsen i eftermiddagen.






Jubii vi vandt...

Ryder Cup 2012: Europa 14½ point USA 13½ point.
Tillykke Europa - sejt.....


Europas vindende hold

Jeg opdaterer bloggen lidt senere i formiddag, skal bare lige have armenen ned :-)