fredag den 5. oktober 2012

Nu virker den/det!

Lidt kryptisk overskrift måske!

Den = Min vejrstation er så godt som 100% kørende igen, dog er der lige et par små unøjagtigheder jeg skal have rettet op. Men den kan bruges af dig igen.

Det = Mit golfsving. Cai og jeg var ude og spille i torsdags, vi udskød det til kl 15 for da var regnen ophørt. Vi slog ud på den lange New Course, og henset til det sene start tidspunkt, besluttede vi at vi kun ville spille hul 1-10 og hul 17 og 18. Så det gjorde vi. Vejret blev pragtfuldt den sidste 1½ time, men med Cai's dårlige achillessene og min manglede træning, var det godt vi ikke gik mere end 12 huller. Hvordan gik det så - det ved vi ikke for vi udfyldte ikke scorekort. Det var en hyggetur for os begge, hvor vi forsøgte at spille så godt vi kunne og så at vi havde nogle hyggelige timer sammen. DET havde vi og efter 3 timer kørte vi hjem. Trætte og mætte af en dejlig eftermiddag.

Der var en enkelt tilskurer
 Om formiddagen kørte Lone, Scor og jeg en tur til Røgeriet i Hasle hvorfra vi gik en tur langs stranden til Klympen og tilbage at tipvognssporet. Vi gik forbi skanserne


Lone studerer oplysningstavlen

- og Scor gjorde stort, hvor noget blev siddende i pelsen, så han måtte lige tørres en gang med et papirlommetørklæde.

Jeg har lovet Jennifer og sige at det var cola hun drak
I går fredag ville Jennifer i Club One med en ny veninde til sodavands diskotek og så overnatte hos veninden. Men inden hun tog af sted startede hun med at lægge bunden. Jeg tror de var en god fest, for hende og veninden er lige kommer hjem(Lørdag kl. 15.00)

Lone var lidt skidtmas så vi gik tidligt i seng, og nu her kl. 15.00 har hun lige ringet til lægevagten der godt ville se hende...

Så er vi hjemme igen. Lone fik taget hjertekardiogram m.v. Alt var i den skønneste orden, blot er svimmelheden ikke aftaget. MEN nu tager hun den med ro på sofaen, der er ild i brændeovner og så hygger jeg lidt om hende, så skal det nok gå.

Jennifer forsvandt igen ned til veninden, og bliver der igen for natten.

Ellers var i formiddags på besøg på Borholms Museum, et sted jeg endnu ikke har været. Det var en stor oplevelse at komme der. Årsagen var jo naturligvis dette Sølvkorset fra Vestermarie Det var virkelig an skat af det store og flottet

Vestermarie skatten
Men der var mange andre spændende ting at se på blandt andet den gamle skole


Lærerinden er klar
Til elevens spørgsmål
Man må heller ikke glemme hvor urene kommer fra. Der en en rigtig flot samling af Bornholmerure også.


Den store meget flotte samling af Guldgubber fra Sorte Muld fylder godt op i samlingen

Guldgubber fra Sorte Muld ved Svaneke
En anden meget sjælden og spændende sølvskat er Pæregårdsskatten, den er meget stor og her på billedet set kun halvdelen af den.



Som købmandssøn, er jeg naturligvis altid interesseret i om der skulle være en gammel købmandsforretning - det var der. Mange af de udstillede ting kan jeg huske fra både min farfars og mine forældres forretning.


Kvinden i billedet tilhører ikke den gamle forretning !

Scor havde vistnok kedet sig lidt, ikke fordi han havde ødelagt noget, men vi "plejer" jo at være hjemme. Som trøst stak jeg ham en stor gullerod, så nu hygger han sig med den de næste par timer.

Jeg elsker en god gullerod!

Og så er der dømt sofa - brændeovns hygge.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar