lørdag den 4. februar 2012

Bil historien




Denne historie starter faktisk for mere end 1 år siden. Da begyndte der at komme underlige lyde fra forhjulene, når man drejede med fuldt udslag. Det blev værre hen mod sommeren, og da vi skulle på campingferie i Italien, måtte jeg en tur på værkstedet i Bilhuset.

Værkføren kørte en tur i bilen, og han konstaterede at det nok var knokleleddene der larmede lidt, fornemtlig fordi en manchet var blevet hullet, og der var trængt grus ind. Men vi kunne sagtens køre på ferie i den.

Det gjorde vi, uden problemer. 4500 km kørte vi med Campletten bagpå - en skøn ferie.

Så springer vi hen til december 2011, her opdager jeg pludselig en dag, at der nu ikke længere kommer den mærkelige knæk knæk lyd fra forhjulene, dejligt.

Nyt spring, anden uge i januar 2012. Jeg kørte til Dæk Torben for at få sat pigdækkene på bilen(samme fælge sommerdækkene sad på) Jeg fortalte Torben, at jeg skulle til syn i næste uge med bilen. Han skævede op til mig, ved højre forhjul, og sagde så: "Den bliver ikke godkendt med det styretøj" Da han viste mig hvor meget slør der var, og at dækket var kassabelt, kunne jeg godt se, at noget måtte der gøres.

Jeg bestilte en tid i Bilhuset, de havde jo set på den 7 mdr. tidligere. Jeg forklarede hvad der var galt og de fik bilen. 1½ dag senere fik jeg den. Begge styrkugler, højre bærarm og højre drivaksel manchet var blevet udskiftet, plus nogle andre småting(klargøring til syn) pris knapt 5.000 kr.

Glad kørte jeg til syn og fik da også bilen synet, med betinget. Forreste ophæng til udstødningsrøret var knækket af. Jeg undrede mig hvorfor værkstedet ikke havde lavet det, når så mange andre ting var blevet lavet!

Nå men det var ok, jeg kunne bare komme med bilen så ville de lige svejse det. MEN jeg nåede ikke så langt. Jeg var i byen og da jeg drejede ud fra Storegade op ad Snellemark, sagde det SMAG i højre forhjul og bilen tog ikke fart - men det gjorde motoren!

Hmm den kunne simpelthen ikke køre, kardanaksel tænkte jeg. Jeg lod bilen rulle baglæns ind i Grønnegade. Gik op og hentede Lone, som skulle have været kørt hjem. FØJ det var koldt at gå hjem, jeg havde slet ikke tøj på til en gåtur i den kulde.

Hjemme ringede jeg til værkstedet og bad dem hente bilen. Det gjorde de og dagen efter om morgenen ringede jeg til dem og sagde, at de måtte have glemt et eller andet, da de satte bærarm og manchet på.

1½ døgn senere er bilen færdig og samtidigt sendte de en faktura:

Bil afhentet i Grønnegade
Rep af knokkelled
Udstødningsophæng svejset
Arbejdsløn

I alt o kr.

Se det er service. Så der var altså et eller andet, om det jeg havde påstået. Så nu kører vores lille bil dejligt og stabilt igen.
Nå ja, de havde glemt at tage nøglen ud natten og da varmesæderne var tændt, var batterier malket for strøm næste morgrn. Så på mandag skal jeg op og have mit eget tilbage.


Tilføjelse i dag den 6.2.2012:
Det batteri de havde sat i var absolut ikke en skid værd. Det var lige akurat jeg kunne starte bilen lørdag morgen da jeg skulle køre Lone på arbejde. Det samme skete søndag formiddag, så vi kørte til T. Hansen og købte en lader. Den satte jeg på søndag aften og her til morgen var det igen lige på et hængede hår der var strøm nok. På 12 timers ladning var det kun ladet 1/4 op.
Nu håber jeg mit eget nyindkøbte batteri (juni 2011) ikke har lidt alt for stor skade af den totale afladning.




Så blev det weekend

Så gik endnu en dag med sne og koldt vejr, her til morgen viste termometeret - 9,2 grader. Heldigvis har vi fået bilen tilbage, så Lone ikke skulle gå i det kolde og glatte føre.


Sådan ser vores vej ud nu....


P.S. Jeg har fejet fortovet her til morgen


Vores fuglefoderbrædt bliver flittigt besøgt i denne kolde tid. Der er en enkelt solsorte han der tror han ejer det! De små fugle tager sig ikke noget af ham, heldigvis, for ellers havde jeg måtte udstede adgangsforbud til ham :-)




 Som I ved, har Lone i den grad fået grønne fingre, så i går da hun kom hjem, skulle der straks plantes om, med de planter jeg havde fået "ordre" på at købe med hjem!


Jeg skal være den første til at indrømme, at det ser smaddergodt ud det hun laver og det pynter i vores hjem.




fredag den 3. februar 2012

Mere sne.

Så fik vi en nat med sne, ikke så meget som de lovede, men nok til at det er "no go" at cykle. Og da vores bil er på værkstedet, historien om hvorfor følger når den er tilbage, tja så måtte både Jennifer og Lone gå. Jeg gik naturligvis med Lone, dels for "at holde i hånd" men også fordi jeg har godt af motionen.


Det er bare utroligt så få, der har gjort deres pligt og ryddet fortov. Jeg pudser lige glorien, for det første jeg altid gør om morgenen er, at rydde fortovet.














Nå, men turen til SuperBest var skøn, hvilket du nok også kan se af nedenstående foto.




Her fra min plads ved computeren kan jeg se vores fuglefoderhus. Lige nu har det besøg af en solsort, en musvit og vores lille forpjuskede rødkælk.


God dag til jer alle.


torsdag den 2. februar 2012

Så kom den første rigtige sne i år 2012

I løbet af natten er der faldet ca. 10-15 cm sne her i Rønne, den første rigtige sne. Lige nu har vi - 5,5 grader.
Da bilen er på værksted, kunne jeg ikke køre Lone på arbejde (det er ikke forsvarligt at cykle) så hun måtte gå. Naturligvis tog jeg varmt tøj på, og gik med hende, efter jeg havde skovlet sne på fortov, som den eneste på vores vej, og i indkørslen.
Det var en dejlig tur frem og tilbage. Der er lidt over 1 km derind, så jeg var godt varm da jeg kom hjem.
Nu sidder jeg og nyder dagens komme og det fine hvide landskab.

Bemærk det fint ryddede fortov!

mandag den 30. januar 2012

Velkommen.

Jeg vil bruge denne blog til at forælle om hvordan min hverdag tager sig ud, hvad der rører sig i vores hjem, vores have og hvad jeg ellers har lyst til at fortælle dig om.
Indlæg og kommentarer er selvfølgelig meget velkomne.


Hilsen Klaus