lørdag den 22. december 2012

Så Jules der...

Så blev det dagen hvor vi Julede i den helt store stil. Simon og Anne Cathrine kom onsdag, og torsdag kom Helene hjem. Det gav naturligvis den helt store hygge. Torsdag bar Simon og jeg juletræet ind - det nåede loftet som Lone ville have det(vi måtte klippe lidt af det for at stjernen kunne være der!)

Se selv - det nåede loftet
Men fredag var dagen hvor vi skulle pynte juletræ og have julefrokost. Dagen startede med, at jeg gik i køkkenet for at tilbedrede julefrokosten, med alle dens herligheder! Jeg sendte pigerne ud for at handle - det gav en velsignet fred :-)

Klokken 11 kom svigerne, og så gik vi ellers i gang. Her en lille billed serie fra dagen.

 
 Morfar holder sig fornuftigt lidt på afstand, mens Helene går til den.



Lametaen bliver nøje studeret inden den kommer på træet.

 
 

Så er der også kommet lys på og Jennifer har travlt med klokker og kugler.


En meget koncentreret Simon i gang med pyntningen.

 
Jeg ved ikke lige hvad mormor har gang i her!



Jennifer har gang i Dannebrogs flagene medens mormor hygger sig


Ikke os alle deltog i pyntningen af træet, men derfor kan man godt hygge sig


Morfars piger har det vist ganske rart


Så er træet pyntet



Scor havde tilsyneladende rullet sig i et eller andet, hvad ved vi ikke. Men han lugtede ikke så godt, og så var han godt fedtet. Helene fik æren af at bade ham. Jeg vil ikke påstå at han nød det. Vel.....



Men efter et bad skal man jo tørres. Og så er en hårtørrer bare så dejlig.



Og så gik vi i gang med Julefrokosten til langt ud på eftermiddagen. Det blev en rigtig hyggelig dag, med dejlig mad og masser af hyggeligt samvær.




torsdag den 20. december 2012

Er pakket ind...

Så har jeg været i byen og købt nyt julegave indpakningspapir, så Scor's "legeri" i nat er fikset. Han har været lidt nede her til formiddag, hvilket er forståeligt. Det ville jeg også være, hvis jeg fik sådan en skideballe, som han fik i morges.
Simon og Anne Cathrine som kom i aftes, er lige taget af sted på vennebesøg.

Fik en lille to-do-liste i morges af Lone, og jeg tror jeg har nået det hele.

Har også fået registreret domæne navn til en af Lones veninder. Hun og manden har hver deres forretning, hun med blomster og han med multiservice. Dem skal jeg i gang med af lave en hjemmeside til.

Stor tak til min gode ven Kjeld for fremsendte avis udklip fra Nordvestnyt i Holbæk. Det omhandler lige præcis den situation jeg er i, i forbindelse med min afdøde mors bo. Herligt at se, at jeg har ret og de andre uret.

Klik på billedet og du får det op i stor størrelse
Klik på billedet og du får det op i stor størrelse

Bobestyren har svaret på det klagebrev jeg sendte til Skifteretten i Roskilde, det vil sige, har har ikke svaret på et eneste af mine spørgsmål/klagepunkter. Det eneste jeg fik fra ham, var en kopi af min mors testamente. Han undskyldte sig med misforståelser for, at han ikke havde sendt det tidligere. Det er også meget svært at forstå når jeg den 16.7.12 første gang, skriftlig beder om en kopi. Igen den 14.9.12 igen den 26.9.12 og igen den 24.10.12. Jeg undres bare...

Jeg håber bare, at Skifteretten sætter ham godt og grundigt på plads, så han tager den bodeling seriøst.

Til Marianne og Leif, tusind tak for Jeres Julemail. Det er også rart at følge med i Jeres liv. Stor tillykke med Jeres overtagelser af Mulstrup Rejser.



Og så et lille reklame indslag

Vinterpaladset i St. Petersborg


Mulstrup rejser 2013
Grupperejser med oplevelser i fællesskab og nærhedv/ Marianne og Leif PedersenHættevej 12, Mulstrup4100 Ringsted
Tlf. 57616463 eller mobil 22100756/20276463
Mulstrup Rejsers tilbud for 2013 er nu klar og venter på at blive taget imod af jer!
NORMANDIET sidst i maj og RUSLAND sidst i september.
Vi har begge grebet udfordringen og dermed taget chancen for at tilbyde et par spændende og meget indholdsrige grupperejser i 2013.Hanna og Ole Dalsgaard, vores nabo, har efter 15 år med Mulstrup Rejser valgt at stoppe med at arrangere grupperejser, men rejse lysten fortsætter heldigvis.94 rejser indtil nu, er det blevet til for dem totalt, og heraf har de givet os mange oplevelser over hele verden, med de 40 rejser i rammen af Mulstrup Rejser.
Vi har langt fra Hanna og Oles erfaring, men vi håber i vil føre tilliden videre til os – så vi i fællesskab kan få nogle gode rejseoplevelser.
Vi glæder os.
Marianne & Leif Pedersen
 
 
 
 

Møg hund!!

Blot et kort update - i nat har Scor moret sig med at pakke en del julegaver op, ikke sådan pænt, men bidt papiret til konfetti. Så lige nu er han ikke så populær. Jeg skal i gang med at pakke dem ind igen. Pudsigt nok er det Lones gaver han har pakket op. Gad vide om de to har lavet en aftale??

Jeg skriver mere senere i dag.

Hej så længe.




onsdag den 19. december 2012

Dagen uden billeder...

Hvad mener jeg så med det? Jo ser du, i denne søde Juletid, har vi jo en masse hemmeligeheder for hinanden, og da jeg har købt den sidste Julegave i dag - og pakket dem alle ind, kan du nok forstå, at der ikke kommer nogle billeder på bloggen i dag?

I aften kommer Lones søn, Simon og hans forlovede Anne Cathrine for at Julehygge et par dage inden de på lørdag tager tilbage til Odense hvor de bor. Vi glæder os meget til at se dem. Vi holder en Julefrokost på fredag, sammen med dem, mormor og morfar og Helene(Lones datter), som kommer hjem torsdag fra Roskilde, og hun bliver til den 26. december.

Nå så pyt da.....




Men ikke et ord til Lone - den er nemlig til hende. Schyyyyy


Fortsat en rigtig god for-jul.




tirsdag den 18. december 2012

Flyttedag

Så blev det dagen hvor bøger og meget andet holdt flyttedag, fra deres gemmer rundt omkring til den nye reol og købmandsdisk. At jeg så også lige flyttede et billede, lagde ledninger m.v. om til comuter, radio og meget andet, er en anden sag. Men travlt havde jeg.

Reolen er næsten besat med det den skal og det ser sådan ud(disken er altså hvid, og ikke brun/grøn!)

Scor har fundet et nyt "hyggested" bag nissen til venstre :-)

Lone er som du ved, meget sy-, og strikke minded, så næste billede kan ikke komme bag på nogen - en god strikkebog, fødderne op i sofaen og så få nusset tær samtidigt - det er hygge?

Ret koncentreret - ikke?

Dagen bragte i øvrigt en nyhed - jeg er blevet farfar for 4. gang, det kedelige er, jeg har aldrig set mine børnebørn. Da jeg blev skilt fra deres farmor for 10 år siden slog min drenge hånden af mig. Den dag i dag, ved jeg ikke hvorfor. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har bedt dem fortælle mig hvorfor, men får intet svar.

God aften til jer alle.



søndag den 16. december 2012

Lidt men godt..

Så kom overskabet op, det er blevet malet tre gange og ser rigtig flot ud nu. Købmandsdisken er malet 2 gange og jeg er ikke tilfreds med resultatet. Jeg har slebet og afvasket den, og alligevel trækker der noget brun farve ud i malingen. Den har stået i et ikke-ryger hjem, så det er ikke nikotin der trækker ud. Skal lige hos farvehandleren i morgen!!!!

Men sådan ser det ud

Mangler at male glaslågerne i skabet færdigt

Ellers har Lone hygget sig i sy- og strikkeværelset. Desværre har jeg ikke måtte tage billeder af det hun sad med, gad vide hvorfor?

Svigermor har drillet Lone med hvorfor hun ikke brugte den elektriske opvinder. Det har hun nu rodet bod på, den er sat op og taget i brug, se selv.



- og sådan så det ud "Live fra Rønne".



Jeg har tidligere skrevet at vi har fået en rigtig teenager datter i huset. Mon ikke - vi har heller ikke set ret meget til hende i weekenden. Fredag fik hun dog 2 veninder på besøg. De skulle på sodavands diskotek på Club One. Vi hørte godt de kom hjem - med gæster, som dog gik igen 1 times tid senere. De tre tøser stod først op kl. 11. De to veninder tog hjem og Jennifer tog til en anden vendinde.

Som tidligere sagt - det er sjovere at være hos veninder end hos "de gamle".

Fortsat god 3. søndag i advent.