mandag den 31. december 2012

Årets sidste indlæg

Kære alle.

Dette indlæg bliver år 2012's sidste og nummer 205 i år og der har været 7.543 besøgende i dette tidsrum! Det er utroligt så stærkt året er gået - måske fordi der er sket så mange ting i vores liv!

Jeg ville skrive en sammenfatning af de 204 andre indlæg, men fandt ud af, at så ville jeg ikke bliver færdig i år, så det opgav jeg :-)

Men vores år har bragt såvel glæder som det modsatte. Vi har valgt kun at se på de glædelige ting, for det er andre, der har skabt de dårlige ting, og det kan vi ikke bruge til noget som helst. Vi ved at retfærdigheden vil sejre.

Vores forventninger til 2013 er beherskede i mange retninger. Vi tror ikke at livet bliver nemmere, det kan vi blandt andet takke vore uduelige politikere for. Derimod vil vi se frem, til de positive ting vi kan forvente, eller dem vi selv skaber. Jeg har en dejlig lille kernefamile her på øen, at mine drenge har valgt at stå uden for denne - tja det er dem det går ud over, de stakler der ikke kan håndtere sandheden.

Vi har fået af-jule-nisse-fiseret hele huset, det tog det meste af en dag, at få det gjort. Jeg ved godt jeg tidligere har bragt fotos af Lones nisser, men jeg kan altså ikke lade være igen - tænk så mange nisser har præget vores hjem.


Kære nisser, vi ses igen om 11 månder

Da juletræet var båret ud, skulle der støvsuges, selvom der dårligt nok lå nogle nåle. Det var helt fantastisk så få træet havde tabt, og det til trods for vi købte det i begyndelsen af december. Scor bryder sig specielt ikke om, når der støvsuges, så han hjælper lidt til

Grrr væk med dig.....

Lone og jeg brugt en del tid på at få samlet et patchworktæppe til svigerne. Det har taget Lone rigtig lang tid at lave det. Det er deres Guldbryllupsgave. Lige nu er de på  vej hjem med færgen fra København, så jeg kan godt bringe de næste to billeder

Lone quilter tæppet

Sådan ser det ud inden monteringen, på bagsiden er der et campingmotiv

 Scor er ikke længere "undercover", han er blevet klippet så man kan se hans "pistol". Han opførte sig ganske fint under klipningen og han blev også så fin. Nu kan man se, at han har ben. Vi var en tur i skoven med ham bagefter, og han samlede kun en gren op, normalt måtte vi pille grene af ham konstant.

Der var nok hår til en hel hundehvalp bagefter

Han ser lidt betuttet ud!

Så har Lone skraldet kartoflerne, lavet waldorfsalaten, jeg har bagt kransekage, gjort dyreryggen klar til stegning, så nu vil vi gå i bad - sammen :-)

Så tilbage er der kun at sige


 og på gensyn i 2013.


P.S. Pas nu godt på hvis i skal fyre fyrværkeri af, brug briller. Vi nøjes med, at se det andre har brugt en mindre formue på.






lørdag den 29. december 2012

Lidt nyt

Der er ikke sket så meget de sidste par dage. Det har været meget hjemlige sysler, mens Lone har været på arbejde. Her i Mellemjulen har Strikkestauan kun åbent fra kl. 10-13.

I går morges tog svigerne afsted til København med bus. Grunden dertil er, at de i dag den 29.12 kan fejre guldbryllup og de har valgt, ikke at være hjemme på dagen. De er hjemme igen for, at fejre Nytår sammen med os. Vi har lovet ikke at fortælle hvilket hotel de bor på, men et oversigtsbillede af København, skader vel ikke noget?

Her et sted!
Da Winnie lider af KOL, spurgte de og jeg ville lakere deres trappe til første sal, nu de ikke var hjemme. Så det gjorde jeg i går. Første gang om formiddagen og anden gang om aftenen. Så når de kommer hjem vil lugten være væk. Til gengæld har de en flot trappe og repos.

Selv syntes jeg trappen er rigtig flot

I dag har Lone gang i "noget", jeg hjælper til, og jeg forsøger også at få hendes mobiltelefon, en HTC Desire S til at opføre sig ordentlig, indtil nu er det ikke lykkedes. Det var nu mest fordi min Samsung Galaxy SIII her til morgen fik opdateret styresystemmet, Android, til version 4.1.2. Lones kører med version 2.3.5. Lone sendte en mail til HTC for at høre hvorfor hendes ikke kan opdateres til en nyere version. Svaret kom ret hurtigt - den er ikke stor nok til en nyere version, hmmm :-(

Så nu truer hun med med at købe den nye Samsung Galaxy S4, der formentlig kommer til foråret. Shit..... - så er jeg bagud - igen....

Ellers er det tiden, vi skal til at af-nisse-fiserer huset og gøre klar til det nye års komme. Som sagt kommer Winnie og Kurt her Nytårsaften. Desuden har Jennifer invitere nogle venner, så de holder også Nytårsaften her - ikke sammen med "os gamle" dertil tror jeg støjniveauet er for højt, for os. Så deres fest holdes i kælderen.




Pas nu godt på jer selv - og lad de andre bruge penge på fyrværkeriet!




torsdag den 27. december 2012

Hverdag igen..

Så kom hverdagen ind fra højre - sig mig hvor blev Julen af? Pludselig var vi her helt alene, Simon og Anne Cathrine og Helene tog alle afsted til deres hjem ovre, Jennifer til hendes far på Amager.

Juledag tog Jennifer over, og kun Helene var tilbage. Vi hyggede os gevaldigt og om aftenen gik en dejlig tur, det vil sige Lone kørte på hendes nye løbehjul

Lone i fin stil rundt i Rønnes gader
Men inden den sidste tog af sted(Helene) var vi i går(2. juledag) til Julefrokost hos svigerne/morfar og mormor/mor og far/Winnie og Kurt, så er det vist på plads :-)

Kurts bror og min gode golf makker Cai og hans kone Anne Mette var der også. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen, med god mad, hygge og en masse dril. Cai forærede mig et golf jern med en masse fornærmende ord, så som "Nu kan du ikke længere toppe, eller gå for dybt....." NÅ du kan vente dig Cai. Hævnen er sød..

Men sådan så det såkaldte jern ud

Det såkaldte jern er en temmelig lang og lille paraply

Idag har jeg været på Bofa med alt "juleafaldet" arbejdet lidt med Lone lille computer - det er en rigtig drillepind. Hentet Lone - og om lidt skal vi til Nexø og bytte en julegave og så en tur til svigerne, hvorfor du af vide om et par dage.


Fortsat god mellemjul fra os på Teglgårdsvej



tirsdag den 25. december 2012

1. juledag.

I dag har vi ikke lavet ret meget andet en nydt dagen - og så lige en tur i skoven.

Men først lidt om vores Juleaften. Vi var alle enige om, at det var den bedste Juleaften vi havde holdt i rigtig mange år. Maden var ret traditionelt. Jeg havde lavet andetsteg og flæskesteg, med hver deres sovs, der var hvide kartofler, brune kartofler og rødkål. Til dessert havde jeg lavet en herlig ris á lamande.

Vi hyggede og også med at synge nogle af vore dejlige julesange, før Jennifer tog over som toasmaster og forestod uddelingen af julegaver. Det blev en lang forestilling, for der var rigtig mange gaver!

Til morfar havde Lone strikke en hue m/dusk, og et halstørklæde. Det blev han så glad for, at han sad med det på næsten resten af aftenen.



Helene fik også et hjemmestrikke halstørklæde og hue - men jeg har på fornemmelsen, at hun ikke var helt så glad for huen, det er ellers sidste skrig.



Til mormor havde Lone lave kaffe dækservietter, for dem hun har er sådan lidt gyselige :-) Jeg tror mormor blev temmelig overrasket!



Jennifer fik også en hjemmestrikket ting - en trøje, som hun blev meget glad for, og den så sådan ud.




En gang i 80'erne lavede Winnie en, måske to utroligt smukke trøjer, men et motiv broderet på ryggen. Det var for rygmærkernes tid! Lones havde ikke hendes mere, men det havde Bitten. Så den gav hun Lone i Julegave. Spørg lige om der var den, der blev lykkelig?



Aftenens store hit var den gave Lone fik af hendes mor og far. Lone og jeg har længe talt om, at når vi går ture, både i hverdagen, men også når vi er på camping, kan Lone ikke gå særligt langt på grund af hendes fibromylgi. Så vore ture bliver ikke ret lange, det er synd for os alle, også Scor.

Så vi har kigget på muligheden af en eller anden "mobil" ting, som ikke lige frem er en Crosser. Og for ca. 1 måned siden fandt jeg den denne her, et elektriks løbehjul med sæde


Hun blev så glad for det, at hun lå og drøende rundt i hele huset på det.

I formiddags gik vi så en tur i Hasle Lystskov omkring Pyritsøen. Det var en dejlig frisk tur.


Ind i mellem udførte Helene og Jennifer nogle mærkelige gangarter :-)

Vi mødte og nogle dejlige piger - syntes Scor, menneskene var nu også meget søde



Pigerne nød udsigten over Pyritsøen, men Kurt fortalte, måske lidt om jagt - hvem ved....

 
Nu er Helene på veninde besøg og Jennifer gør klar til at tage med hendes far til København på en lille ferie.

Fortsat en rigtig dejlig 1. Juledag.




mandag den 24. december 2012

Så blev det dagen...

SÅ skal vi endelig ikke vente længere :-) Nu blev det den 24. december og dermed også Juleaften.

Men hvorfor fejrer vi i det hele taget Julen? Det spørgsmål vil lade jer hver især besvare og holde for jer selv. Jeg ved det godt, eller rettere, vi ved det godt her på Teglgårdsvej.

Julen er også den tid hvor man mindes, gode og dårlige ting. Jeg har for første gang i år valgt, at kun mindes de gode ting, der er sket i vores år. Til trods for at alt det dårlige, jeg er blevet påført i år. Og vi har rigtig mange gode ting, der er hændt i år - og dem vil vi holde fast i fremover, i lang tid.

Ellers har dagen i dag stået i forberedelsernes tegn. Vi har alle været i sving med hvert vore gøremål. Nogle hyggeligere end andre. Lone og Helene trævlede lige et halstørklæde op som Helene var begyndt på, det blev for "tæt" hørte jeg dem sige. Scor elsker når der trævles op

Scor er dog forment adgang lige her

Så har Julemanden været på besøg og lagt en masse pakker under træet, og Scor han passer på de bløde pakker :-)

Scor ligger på den anden side af træet, ved de bløde pakker

Så har jeg eller kun en ting tilbage, at sige, til alle mine trofaste blog læsere



- og på gensyn i mellemjulen.




lørdag den 22. december 2012

Så Jules der...

Så blev det dagen hvor vi Julede i den helt store stil. Simon og Anne Cathrine kom onsdag, og torsdag kom Helene hjem. Det gav naturligvis den helt store hygge. Torsdag bar Simon og jeg juletræet ind - det nåede loftet som Lone ville have det(vi måtte klippe lidt af det for at stjernen kunne være der!)

Se selv - det nåede loftet
Men fredag var dagen hvor vi skulle pynte juletræ og have julefrokost. Dagen startede med, at jeg gik i køkkenet for at tilbedrede julefrokosten, med alle dens herligheder! Jeg sendte pigerne ud for at handle - det gav en velsignet fred :-)

Klokken 11 kom svigerne, og så gik vi ellers i gang. Her en lille billed serie fra dagen.

 
 Morfar holder sig fornuftigt lidt på afstand, mens Helene går til den.



Lametaen bliver nøje studeret inden den kommer på træet.

 
 

Så er der også kommet lys på og Jennifer har travlt med klokker og kugler.


En meget koncentreret Simon i gang med pyntningen.

 
Jeg ved ikke lige hvad mormor har gang i her!



Jennifer har gang i Dannebrogs flagene medens mormor hygger sig


Ikke os alle deltog i pyntningen af træet, men derfor kan man godt hygge sig


Morfars piger har det vist ganske rart


Så er træet pyntet



Scor havde tilsyneladende rullet sig i et eller andet, hvad ved vi ikke. Men han lugtede ikke så godt, og så var han godt fedtet. Helene fik æren af at bade ham. Jeg vil ikke påstå at han nød det. Vel.....



Men efter et bad skal man jo tørres. Og så er en hårtørrer bare så dejlig.



Og så gik vi i gang med Julefrokosten til langt ud på eftermiddagen. Det blev en rigtig hyggelig dag, med dejlig mad og masser af hyggeligt samvær.




torsdag den 20. december 2012

Er pakket ind...

Så har jeg været i byen og købt nyt julegave indpakningspapir, så Scor's "legeri" i nat er fikset. Han har været lidt nede her til formiddag, hvilket er forståeligt. Det ville jeg også være, hvis jeg fik sådan en skideballe, som han fik i morges.
Simon og Anne Cathrine som kom i aftes, er lige taget af sted på vennebesøg.

Fik en lille to-do-liste i morges af Lone, og jeg tror jeg har nået det hele.

Har også fået registreret domæne navn til en af Lones veninder. Hun og manden har hver deres forretning, hun med blomster og han med multiservice. Dem skal jeg i gang med af lave en hjemmeside til.

Stor tak til min gode ven Kjeld for fremsendte avis udklip fra Nordvestnyt i Holbæk. Det omhandler lige præcis den situation jeg er i, i forbindelse med min afdøde mors bo. Herligt at se, at jeg har ret og de andre uret.

Klik på billedet og du får det op i stor størrelse
Klik på billedet og du får det op i stor størrelse

Bobestyren har svaret på det klagebrev jeg sendte til Skifteretten i Roskilde, det vil sige, har har ikke svaret på et eneste af mine spørgsmål/klagepunkter. Det eneste jeg fik fra ham, var en kopi af min mors testamente. Han undskyldte sig med misforståelser for, at han ikke havde sendt det tidligere. Det er også meget svært at forstå når jeg den 16.7.12 første gang, skriftlig beder om en kopi. Igen den 14.9.12 igen den 26.9.12 og igen den 24.10.12. Jeg undres bare...

Jeg håber bare, at Skifteretten sætter ham godt og grundigt på plads, så han tager den bodeling seriøst.

Til Marianne og Leif, tusind tak for Jeres Julemail. Det er også rart at følge med i Jeres liv. Stor tillykke med Jeres overtagelser af Mulstrup Rejser.



Og så et lille reklame indslag

Vinterpaladset i St. Petersborg


Mulstrup rejser 2013
Grupperejser med oplevelser i fællesskab og nærhedv/ Marianne og Leif PedersenHættevej 12, Mulstrup4100 Ringsted
Tlf. 57616463 eller mobil 22100756/20276463
Mulstrup Rejsers tilbud for 2013 er nu klar og venter på at blive taget imod af jer!
NORMANDIET sidst i maj og RUSLAND sidst i september.
Vi har begge grebet udfordringen og dermed taget chancen for at tilbyde et par spændende og meget indholdsrige grupperejser i 2013.Hanna og Ole Dalsgaard, vores nabo, har efter 15 år med Mulstrup Rejser valgt at stoppe med at arrangere grupperejser, men rejse lysten fortsætter heldigvis.94 rejser indtil nu, er det blevet til for dem totalt, og heraf har de givet os mange oplevelser over hele verden, med de 40 rejser i rammen af Mulstrup Rejser.
Vi har langt fra Hanna og Oles erfaring, men vi håber i vil føre tilliden videre til os – så vi i fællesskab kan få nogle gode rejseoplevelser.
Vi glæder os.
Marianne & Leif Pedersen
 
 
 
 

Møg hund!!

Blot et kort update - i nat har Scor moret sig med at pakke en del julegaver op, ikke sådan pænt, men bidt papiret til konfetti. Så lige nu er han ikke så populær. Jeg skal i gang med at pakke dem ind igen. Pudsigt nok er det Lones gaver han har pakket op. Gad vide om de to har lavet en aftale??

Jeg skriver mere senere i dag.

Hej så længe.




onsdag den 19. december 2012

Dagen uden billeder...

Hvad mener jeg så med det? Jo ser du, i denne søde Juletid, har vi jo en masse hemmeligeheder for hinanden, og da jeg har købt den sidste Julegave i dag - og pakket dem alle ind, kan du nok forstå, at der ikke kommer nogle billeder på bloggen i dag?

I aften kommer Lones søn, Simon og hans forlovede Anne Cathrine for at Julehygge et par dage inden de på lørdag tager tilbage til Odense hvor de bor. Vi glæder os meget til at se dem. Vi holder en Julefrokost på fredag, sammen med dem, mormor og morfar og Helene(Lones datter), som kommer hjem torsdag fra Roskilde, og hun bliver til den 26. december.

Nå så pyt da.....




Men ikke et ord til Lone - den er nemlig til hende. Schyyyyy


Fortsat en rigtig god for-jul.




tirsdag den 18. december 2012

Flyttedag

Så blev det dagen hvor bøger og meget andet holdt flyttedag, fra deres gemmer rundt omkring til den nye reol og købmandsdisk. At jeg så også lige flyttede et billede, lagde ledninger m.v. om til comuter, radio og meget andet, er en anden sag. Men travlt havde jeg.

Reolen er næsten besat med det den skal og det ser sådan ud(disken er altså hvid, og ikke brun/grøn!)

Scor har fundet et nyt "hyggested" bag nissen til venstre :-)

Lone er som du ved, meget sy-, og strikke minded, så næste billede kan ikke komme bag på nogen - en god strikkebog, fødderne op i sofaen og så få nusset tær samtidigt - det er hygge?

Ret koncentreret - ikke?

Dagen bragte i øvrigt en nyhed - jeg er blevet farfar for 4. gang, det kedelige er, jeg har aldrig set mine børnebørn. Da jeg blev skilt fra deres farmor for 10 år siden slog min drenge hånden af mig. Den dag i dag, ved jeg ikke hvorfor. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har bedt dem fortælle mig hvorfor, men får intet svar.

God aften til jer alle.



søndag den 16. december 2012

Lidt men godt..

Så kom overskabet op, det er blevet malet tre gange og ser rigtig flot ud nu. Købmandsdisken er malet 2 gange og jeg er ikke tilfreds med resultatet. Jeg har slebet og afvasket den, og alligevel trækker der noget brun farve ud i malingen. Den har stået i et ikke-ryger hjem, så det er ikke nikotin der trækker ud. Skal lige hos farvehandleren i morgen!!!!

Men sådan ser det ud

Mangler at male glaslågerne i skabet færdigt

Ellers har Lone hygget sig i sy- og strikkeværelset. Desværre har jeg ikke måtte tage billeder af det hun sad med, gad vide hvorfor?

Svigermor har drillet Lone med hvorfor hun ikke brugte den elektriske opvinder. Det har hun nu rodet bod på, den er sat op og taget i brug, se selv.



- og sådan så det ud "Live fra Rønne".



Jeg har tidligere skrevet at vi har fået en rigtig teenager datter i huset. Mon ikke - vi har heller ikke set ret meget til hende i weekenden. Fredag fik hun dog 2 veninder på besøg. De skulle på sodavands diskotek på Club One. Vi hørte godt de kom hjem - med gæster, som dog gik igen 1 times tid senere. De tre tøser stod først op kl. 11. De to veninder tog hjem og Jennifer tog til en anden vendinde.

Som tidligere sagt - det er sjovere at være hos veninder end hos "de gamle".

Fortsat god 3. søndag i advent.




lørdag den 15. december 2012

Kom hviledagen i.......

Det er ikke ligefrem det vi har gjort i dag. Julen nærmer sig og vi skal have Julefrokost på fredag - så den nye købmandsdisk og overskabet skal males og sættes/hænges på plads.

Så i dag har jeg fået slebet og malet det hele to gange, det er ikke rigtig tørt på dette foto. Men det skal ihvertfald have mindst en gang mere - i morgen


Vores mintgrønne vægge "smitter" lidt af på dette foto - det er hvidt!
Og så er Lone kommet på plads kan jeg både høre og se, den der larmede Garten slæde står og banker et eller andet af. Det meste af Lones stof og garn er kommet på plads - indtil videre, så nu er der gang i den...


Det er ikke fordi Lone er særlig from - det er genskin fra naboes snedækkede tag :-)
Utroligt at Scor kan sove i den larm!

Vinteren er så småt på tilbagetog, den snestorm vi skulle have haft i dag blev til en regnstorm! Temperaturen er igen på den rigtige side af 0 grader.

3 graders varme her kl. 14.00

Nå - jeg tror jeg vil liste lige så stille hen og se golf i fjernsynet, så hører Lone det ikke! Nej hun er ikke sådan at jeg må skjule det - men det lyder da meget skægt ikke?


Fortsat god weekend her fra Teglgårdsvej i Rønne.






fredag den 14. december 2012

Så blev det fredag - igen!

Jeg ved ikke hvor tiden bliver af i øjeblikket - den går i hvertfald alt for stærkt. Om  10 dage er det Juleaften. Jeg syntes ikke jeg når det jeg skal, og nu ikke noget om min alder - for aldrig har jeg været mere aktiv end jeg er nu - Tak for dig min dejlige kone Lone.

I onsdag var jeg i Hasle på den gode kutter "Jeanette" af Hasle og købe torsk. På Havfriskfisk kan du se hvilke fiskekuttere, der er tilknyttet den ordning. Jeg havde bedt om, at få en sms når "Jeanette" kommer i havn. Det fik jeg 1½ time før hun kom i havn. Så jeg tog Scor med og hentede Kurt. Dem satte jeg af ved røgeriet i Hasle, og så kørte jeg på havnen. 15 minutter forsinket kom "Jeanette" ind. Jeg købte 3 store fine torsk, 1 til os selv og 2 to Lones chef.

"Jeanette" af Hasle
Jeg hentede Kurt og Scor ved Kulletippen og det så sådan ud da de kom gående ad tipvognssporet

Tipvognssporet

Vi fik der dejligste kogte torsk med sennepssovs og hvide kartofler - herlig mad. Og så blev der også til en torskesalat til madpakken dagen efter - og i dag :-) 

I går havde svigerfar Kurt og jeg næsten en hel dag sammen med forskellige gøremål. Først var vi en tur i Nexø for at hente Kurts nye lænestol, det tager sin tid at køre dertil, med al den sne der på vejene - tak til BRK for, at i IKKE salter mere end i gør. Vi bruger bare den tid det tager at køre.

Men vi fik hentet stolen og bragt den til Møllegade, hvor Winnie fik den ind i gangen, og så kørte vi ud for at købe drikkevarer til Julefrokosten i næste uge.

Da vi kom hjem var stolen pakket ud og sat på plads - respekt Winnie, du har muller! Vi fik frokost og så kørte vi igen. Lone og jeg havde jo købt en købmandsdisk og et overskab i Lossen, det skulle vi have bragt hjem. Så vi lejede en trailer og fik bragt det hjem. Så nu står det næsten hvor det skal. Jeg skal bare lige slibe det lidt, og så ellers male det som vores andet skab og skrivebord er malet. Det er weekend arbejde.

Som jeg skrev den anden dag, så elsker Scor at være ude i sneen, han er næsten ikke til af få ind, og hver gang ligner han en afskyelige snehund....

Lone tog dette foto igennem vinduet

Jeg har efterhånden fundet frem til den perfekte opskrift på franskbrød lavet i min Kenwood bagemaskine. Se selv

Flot hævet og klar til bagning

Apropos det med at nå noget. Så HAR jeg fået købt alle de Julegaver jeg skal give og de der ikke kunne købes indenlands, er også kommet hjem - dejligt at det er klaret allerede nu. Så drenge - jeg hører IKKE til dem, der i sidste øjeblik farer ud og køber frækt undertøj til konen :-)


God dag til jer alle derude i det dejlige vintervejr.