lørdag den 15. december 2012

Kom hviledagen i.......

Det er ikke ligefrem det vi har gjort i dag. Julen nærmer sig og vi skal have Julefrokost på fredag - så den nye købmandsdisk og overskabet skal males og sættes/hænges på plads.

Så i dag har jeg fået slebet og malet det hele to gange, det er ikke rigtig tørt på dette foto. Men det skal ihvertfald have mindst en gang mere - i morgen


Vores mintgrønne vægge "smitter" lidt af på dette foto - det er hvidt!
Og så er Lone kommet på plads kan jeg både høre og se, den der larmede Garten slæde står og banker et eller andet af. Det meste af Lones stof og garn er kommet på plads - indtil videre, så nu er der gang i den...


Det er ikke fordi Lone er særlig from - det er genskin fra naboes snedækkede tag :-)
Utroligt at Scor kan sove i den larm!

Vinteren er så småt på tilbagetog, den snestorm vi skulle have haft i dag blev til en regnstorm! Temperaturen er igen på den rigtige side af 0 grader.

3 graders varme her kl. 14.00

Nå - jeg tror jeg vil liste lige så stille hen og se golf i fjernsynet, så hører Lone det ikke! Nej hun er ikke sådan at jeg må skjule det - men det lyder da meget skægt ikke?


Fortsat god weekend her fra Teglgårdsvej i Rønne.






fredag den 14. december 2012

Så blev det fredag - igen!

Jeg ved ikke hvor tiden bliver af i øjeblikket - den går i hvertfald alt for stærkt. Om  10 dage er det Juleaften. Jeg syntes ikke jeg når det jeg skal, og nu ikke noget om min alder - for aldrig har jeg været mere aktiv end jeg er nu - Tak for dig min dejlige kone Lone.

I onsdag var jeg i Hasle på den gode kutter "Jeanette" af Hasle og købe torsk. På Havfriskfisk kan du se hvilke fiskekuttere, der er tilknyttet den ordning. Jeg havde bedt om, at få en sms når "Jeanette" kommer i havn. Det fik jeg 1½ time før hun kom i havn. Så jeg tog Scor med og hentede Kurt. Dem satte jeg af ved røgeriet i Hasle, og så kørte jeg på havnen. 15 minutter forsinket kom "Jeanette" ind. Jeg købte 3 store fine torsk, 1 til os selv og 2 to Lones chef.

"Jeanette" af Hasle
Jeg hentede Kurt og Scor ved Kulletippen og det så sådan ud da de kom gående ad tipvognssporet

Tipvognssporet

Vi fik der dejligste kogte torsk med sennepssovs og hvide kartofler - herlig mad. Og så blev der også til en torskesalat til madpakken dagen efter - og i dag :-) 

I går havde svigerfar Kurt og jeg næsten en hel dag sammen med forskellige gøremål. Først var vi en tur i Nexø for at hente Kurts nye lænestol, det tager sin tid at køre dertil, med al den sne der på vejene - tak til BRK for, at i IKKE salter mere end i gør. Vi bruger bare den tid det tager at køre.

Men vi fik hentet stolen og bragt den til Møllegade, hvor Winnie fik den ind i gangen, og så kørte vi ud for at købe drikkevarer til Julefrokosten i næste uge.

Da vi kom hjem var stolen pakket ud og sat på plads - respekt Winnie, du har muller! Vi fik frokost og så kørte vi igen. Lone og jeg havde jo købt en købmandsdisk og et overskab i Lossen, det skulle vi have bragt hjem. Så vi lejede en trailer og fik bragt det hjem. Så nu står det næsten hvor det skal. Jeg skal bare lige slibe det lidt, og så ellers male det som vores andet skab og skrivebord er malet. Det er weekend arbejde.

Som jeg skrev den anden dag, så elsker Scor at være ude i sneen, han er næsten ikke til af få ind, og hver gang ligner han en afskyelige snehund....

Lone tog dette foto igennem vinduet

Jeg har efterhånden fundet frem til den perfekte opskrift på franskbrød lavet i min Kenwood bagemaskine. Se selv

Flot hævet og klar til bagning

Apropos det med at nå noget. Så HAR jeg fået købt alle de Julegaver jeg skal give og de der ikke kunne købes indenlands, er også kommet hjem - dejligt at det er klaret allerede nu. Så drenge - jeg hører IKKE til dem, der i sidste øjeblik farer ud og køber frækt undertøj til konen :-)


God dag til jer alle derude i det dejlige vintervejr.






onsdag den 12. december 2012

Ærgeligt...

I går kørte jeg svigerfar til Hellisen, hvor Danmarks Jægerforbund havde trofæ opmåling. Grunden til jeg kørte er, at Kurt ikke har vinterdæk på bilen, og så hyggede vi jo også!
Vurdering af en , af de ca 1000 opsatser der måles hvert år

Han havde troet at hans opsats fra bukken han skød i november 2011, var god nok til en broncemedalje. Der skal 105 point til, og desværre manglede der 2,15 point - ærgeligt.
Men vi da set en masse flotte trofæer og snakket med en del med andre jægere.


Ellers gik dagen i går med en masse småtterier og Lone var på arbejde helt til kl. 17. da chefen var syg! Og hun var helt færdig da hun kom hjem, så jeg er lidt spændt på hvordan hendes dag vil gå i dag.

Vores lille hund er efterhånden blevet godt langhåret, og han burde blive klippet. Men det venter vi med til foråret. Desværre elsker han at lege i sneen, og så bliver han seriøs våd på maven og hans hår filter lidt. Det med det våde er ok, for Lone tørret ham med en hårtørrer - det er han vild med. MEN at blive redt og specielt på maven - det er ikke lige hans kop te. Så det skal gå stærkt inden han flygter

Fuld gang i børsten
Til gengæld er han fin når han er færdig, og han ser måske lidt brødbetynget ud, bare lidt



Nå jeg skal i gang - skal have trukket kabel så Jennifer kan se fjernsyn på hendes værelse, taget hylder ned i soveværelses(Jennifers gamle) og sat dem op på Lone sy-, strikkeværelse.

Her til morgen var vi på "Lossen" hvor jeg havde set et fyrretræs under- og overskab vi måske godt kunne bruge i stuen. Lone syntes også det var ok, og prisen fik vi lidt ned til en, der var meget fornuftig. Det skal så bare hentes i morgen, da Kurt og jeg alligevel skal til Nexø og hente en ny lænestol til ham.

Så kan du have en fortsat god dag - og pas godt på dig selv og dine kære.



mandag den 10. december 2012

Mandag morgen

Vi fik et godt drys sne i nat. Og selvom både jeg og Jennifer skovlede sne i løbet af aftenen, lå der ca 10 cm nysne her til morgen - noget våd og tung. Men væk kom det.


Bilen var godt pakket ind
Så er fortovet ordnet

Indkørslen er blevet lidt smal :-)
Da jeg havde kørt Lone på arbejde, kørte jeg en tur i Paradisgade for at ordne Marlenes fortov, det blev gjort - fint ikke?


Der er saltet også
I går skrev jeg at Lones sy- strikkeværelse er næsten færdigt, men det er kun også næsten. Jeg skal have sat nogle hylder op, og båret ca. 50 kg garn op fra kælderen, så Lone kan lægge dem på hylderne.

Her den store strikkemaskine med den larmede garter slæde kørende
Grov strikkemaskinen er også på plads
Symaskinen står også klar, men jeg syntes der var for rodet omkring den til at lægge et foto op her! Så det må du have tilgode!

Se - når alt det er væk fra den del af stuen hvor "strikkeværelset" var, og mit skrivebord stødte op til den skillereol der nu er væk, så giver det mig et seriøst problem med af få ommøblet, så lige nu ligner det jeg ved ikke hvad - se selv

Der stod engang en skillereol lige efter skrivebordet!
Men jeg tror på, at jeg nok skal få sat tingene på deres rette plads, der skal bare lige tænkes lidt.
Så hvis du ikke kan se billeder fra mit webcam, så er det fordi jeg er ved flytte min computer og alt det andet på plads. Gad vide om Lone forventer jeg er færdig når hun kommer hjem kl. 15.00?  - det tror jeg ikke hun skal - orv der var jeg godt nok modig......


God dag til jeg alle, og pas nu på derude i sneen.


søndag den 9. december 2012

Helt færdige - næsten....

Vi er helt færdige, men vores flytteri er ikke færdig. Det tager dælme lang til at flytte Lones sy-, strikketing, men nu er det gjort, vi mangler bare "at fylde noget ind" hvor det var! Jeg skal have flyttet skrivebordet med computer og min HF station o.s.v. Det må jeg se på i morgen når det bliver lyst.
Lige nu er vi bare trætte og trænger til lidt god mad, så jeg er ved lave mørbradbøf med bløde løg :-)    - og ja der er ild i brændeovnen.

Nå ja - vi har da også fået lidt sne i dag, det har vi slet ikke haft tid til "at nyde". Scor der imod, han nyder sneen. Han drøner rundt og leget helt vildt i den og når han kommer ind ligner han en afskyelig sne-hund.

Jeg har lige været ud og tage det billede - det var s.. koldt

Kønt er det - ikke?
En af de nærmeste dag skal jeg nok lægge nogle billeder op af vore flytning, jeg orker bare ikke lige nu.

Så kan du have en rigtig god aften - og lad være med at køre ud i sneevejret, det er ikke risikoer værd.