lørdag den 14. april 2012

Så gør jeg det....

Nu har min kære kone Lone flere gange sagt. "Hvorfor sætter du aldrig billeder af dig selv på bloggen, det er altid mig". Svaret er såre simpelt, det er mig der tager billederne.

Kan I så kommere til - så fik jeg overført en masse billeder fra vores Påsketur fra hendes mobiltelefon. Så jeg bringer her nogle af dem.
Så blev forteltet sat op
 
Klaus og sælen ved Vidå slusen


"Klaus Danske" på Sønderborg Slot

I øvrigt var dagen i går lidt en slapper dag. Dagen i forvejen havde været hård ved mit korpus. Jeg fik dog gjort huset rent til weekenden. I dag er Lone på arbejde til kl. 14.00, så alt husarbejde skal naturligvis være gjort, så hun kan nyde den smule weekend hun har.

Her til morgen lavede genboens kat Pyt igen stunts, se selv.


Her i formiddags har jeg en "rådgivnings opgave" hos nogle rigtig gode venner, så dagen bliver ganske fredelig og dejlig - håber jeg på.

God weekend til jer alle. Pas godt på jer...



torsdag den 12. april 2012

Så blev det hverdag igen!

Det sjove varer som regel alt for kort tid, det samme gjorde vores Påskeferie også. Hverdagen er tilbage med fuld fart.
Jeg har de sidste to dage været travlt beskæftiget med at arbejde i haven. Vi ved jo ikke rigtigt hvad der dukker op af jorden og hvor - men det hjælper på det nu, og dermed kan vi også gøre noget ved haven.

Vi må heller ikke glemme at om 22 dage skal vi have konfirmation i et telt i haven, det kræver også sin mand at få plænen og den øvrige have klar til det. Plænen når jeg dog næppe at få gjort helt ok, dertil er den alt uplejet igennem mange år.

Men bede og terrassen er ved at "tage form". Så nu beder jeg bare til at vi får noget sol og varme.

Dette bed fik jeg sådan nogenlund ordnet i dag, samt terrassen og kanter om den.

Terrassen mangler en gang højtryks flise rens.

På væggen har vi en eller anden udefinerbar "bevoksning", meget vild at se på. Den blev lige udsat for min beskæresaks, i en grad der ligner en "Karseklipning". Så nu venter vi på at se hvordan den kommer til at se ud.

Weberen og terrassevarmeren er klar til brug.

God dag til jer alle.

tirsdag den 10. april 2012

Påsken 2012 - del 3

Dagen blev en udflugtsdag.

Vi kørte langs den dansk/tyske grænse til Tønder, men dens mange smukke gader og huse.

Gade i Tønder
Videre gik turen til Møgeltønder og Schackenborg - lidt kongelig har man da lov til at være! Vejret var med os, solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi sad udendørs og spiste en let frokost.

Hvorefter vi gik en tur ved slottet.
Prinseparrets monogram
Lone med Schackenborg i baggrunden


Turen gik videre til Højer Sluse og det fremskudte dige. På vej dertil så vi lidt af det berømte fænomen "Sort Sol". Turen på dæmningen blev kort - det var rigtig koldt og blæsene.

Højer Sluse
Vandstands søjlen
Det fremskudte dige

Det var en rigtig dejlig tur vi havde i Marsklandet. På vejen tilbage til Kollund kørte vi på den tyske side af grænsen.
Vi tog en tur ind i Flensborg for at finde en bager, da vi - nå ja jeg, var blevet kagehungry. Det eneste vi fandt var et mega stort marked langs hele havefronten - og ingen åben bager :-((

Tilbage på campingpladsen nød vi eftermiddagssolen - inde i forteltet....


Påsken 2012 - 2. del

Påskelørdag skulle der shoppes - bare lidt - nu vi var i "nærheden" af Tyskland. Vi har jo en forestående konfirmation!

Så vi tog turen sydpå, først til et campingcenter. Camping shopping center

De havde ikke ret meget i forretningen, til gengæld var deres katalog på 494 sider. Vi fik købt et par småting vi manglede. Og taget et par kataloger med hjem....

Så gik turen videre til Fleggaard. Fleggard - Tyskland 

PUHA siger jeg bare. Aldrig i mit liv har jeg set så mange personbiler med trailer på - alle danske.
Vi måtte stå i kø, bare for at komme ind i forretningen. Inde blev det ikke spor bedre, der var sort af mennesker, nu havde de jo ikke kunnet handel i to dage!

Vi drev lidt rundt med strømmen og kiggede på de mange tilbud der var. Vi belsuttede os til at finde de ting vi var kommet efter, og så eller se at komme ud.

Hjemme i Kollund igen, satte vi forteltet på CAMPINGVOGNEN, ja det står der altså på registreringsattesten!

Paradisoen med fortelt.
Det kom til at se sådan ud. Den er ikke spændt helt pænt ud, men det kommer næste gang vi sætter den på.

Og så blev der slappet af i forteltet.

Skrives der en sms eller spilles der Wordfeud?