fredag den 12. oktober 2012

Nu må man ikke bandes her...

Men det har jeg ellers lyst til. Den 25. september sendte jeg min mobiltelefon til garanti reparation, da den bl.a. lavede en rød spot mit i de billeder jeg tog. En lille uge senere kom den retur, og glad var jeg - indtil jeg tog et billede. Øv det var stadigvæk det sammen.

Retur til værkstedet den 4. oktober, og den kom retur i går. Jeg tog straks et billede for at se hvordan det så ud, fordi der på reparations sedlen stod at kameraet var udskiftet. Og nej, det var ikke blev lavet, så nu ryger den retur for 3. gang.

Nu er det sådan, at man hos Telmore får en ny telefon, hvis den ikke bliver lavet efter 3. gang. Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke den bliver lavet.

Ellers var jeg i går "Fedtnisse" igen. I en hel time trænede jeg på livet løs, og da jeg var færdig kl. 14. kørte jeg til Hasle for at hente Cai og så ellers til Rø for at spille golf. Vi fik spillet 12 hullet, da klokken var blevet 17, så vi stoppede. Det gik nogenlunde specielt på hul 18, som vi altid slutter med. Og Cai hader at tabe på det hul - så nu kan I selv regne ud hvem der vandt det hul ;-)

Så vi kom ikke i skoven med Scor, han måtte nøjes med en tur karrén rundt om aftenen.

I dag var vi i formiddgs en tur i Arboret med svigerne. Det var endnu et sted jeg aldrig har været, ej heller Lone, så jeg har ikke noget at skamme mig over....

Se mere om det her: Arboretet

I eftermiddag var Lone til undersøgelse på Bornholms Hospital hos en reumatolog fra Riget. Jeg var med til samtalen, der varede i 1½ time. Det var en meget positiv oplevelse, at en overlæge havde tid til så lang i snak. Og resultater er både Lone og jeg fuldt tilfreds med.

Da det jo er fredag er det også burger-dag, så lige nu fordøjer vi et dejligt aftenmåltid.

P.S. Jeg er "lidt" øm i skrutten i dag, 1 times "fedtnisse" og 12 huller golf er lidt hård kost for en mand i hans bedste alder!

God aften til jer alle.






onsdag den 10. oktober 2012

Det gjorde slet ikke ondt....

I min blog i går skrev jeg, at en kondistest gør ondt - det gjorde den også sidst jeg fik lavet en, i forbindelse med alle vi chefer i Berlingske Lokalaviser fik tilbudt en sunhedsforsikring.

Men denne gang i Fysioform var det faktisk en behagelig test. Og lidt morsom også. I testen skal ens puls op på 118, det kneb gevaldigt at få min op på det, med de standard indstillinger der var på testcyklen. Så der måtte sættes større belasning på cyklen for at min puls kom op på de 118. Så min træner var lidt forundret over resultatet af testen, det var jeg ikke, da jeg ikke tror på at disse test duer til noget. Vi får se om 3 måneder hvad mit kondital så er, formentlig det samme som i går.

Jeg varmede så op på en anden cykel i 11 minutter, og sørme, jeg fik min puls op på 134, men jeg kørte også op ad bakken med 21 km/t :-)

Så gennemgik jeg en række "tortur instrumenter" jeg skal træne på. Ingen af dem var særlige besværlige at anvende/bruge. Den belastning jeg skulle starte på, gav mig ingen modstand, så når jeg i morgen selv skal indstille dem, bliver det med den dobbelte belastning - det skulle jo gerne give noget!
Sidst jeg var i sådan et center, rendte man rundt og lagde vægt klodser/skiver på for at øge belastningen. I dag klares det ved hjælp af trykluft - smart.

Ellers gik vi som sædvanlig en god tur i skoven med Scor, i går var det Robbedale ved gik i. Der var godt læ for den stride blæst vi havde. Kl. 13.22 målte vi på Teglgårdsvej 15.6 m/s.

Hvis I ser mig med et blåt øje, så er det et Lone har givet mig. I nat knaldede hun en albue i mig, lige under mit venstre øje, uden hun opdagede det, sagde hun. Så her til morgen spurgte jeg hende om hun havde drømt voldelige drømme i nat. Det påstod hun at hun ikke havde gjort. Hvad kan man så udlede af det? Hun gjorde det i vågen tilstand og med vilje. ;-))



tirsdag den 9. oktober 2012

Jeg - en fedtnisse

Ja du læste rigtig - jeg skal i dag være en "fedtnisse" i Fysioform. Da starter jeg med "Motion på recept" fordi jeg har diabetes 2. Det giver mig 24 gange gratis træning. Jeg har været til en indledende snak med min træner - så i dag går det løs. Jeg skal starte med en konditest - meget grimt ord syntes jeg. Jeg er også sikker på det gør ondt....

Dagen i går var en rigtig dejlig dag for Lone, hun skal i 13 ugers Virksomhedspratik oven på hendes lange sygefravær. Det er ikke "bare" et tilfældigt sted hun skal hen. Hun havde et ønske, og det blev opfyldt. Hun skal i Strikkestauan, en forholdsvis ny garnforretning her i Rønne. Det svare egentlig til at sende et skolelev i praktik i en slikbutik.....!!!! :-)

Hun er helt oppe i det grønne felt - helt forståeligt. Jeg glæder mig også til det, ikke fordi hun skal væk fra mig herhjemme, men fordi det altid har været hendes helt store ønske at arbejde i en sådan forretning.

Nå, jeg må hellere se at få tændt op i brændeovnen, der er kun 17 graders varme herinde, 9,7 grader udenfor og det blæser 11,6 ms lige nu. Lone har ikke opdaget hvor koldt her er - hun ser Hoton sagaen :-)

Pas godt på hinanden og god dag.







mandag den 8. oktober 2012

Jeg tilstår..

At jeg overlevede lørdagens dyreryg. Men vi blev godt nok mætte, og der var også nok til søndag - men nu er der heller ikke mere.

Søndag tog vi op på DGI stadion til hundelegedag, vi var de eneste der kom ØV, så vi tog en runde på stadion hvorefter vi kørte Galløkken for at møde andre hunde. Det gjorde også, først en dejlig puddelblanding på 5 år - de legede rigtig godt. Senere en border collie hvalp også på 6 mdr. Hold da op - de gik til den. Til sidst blev Scor irriteret for den havde så lange ben, at når den lagde sig på ryggen kun den holde ham væk - kors hvor blev Scor sur....

På vej hjem plukkede vi en pose æbler, som blev skrællet og lavet til æblegrød.

Lone skræller, jeg deler og koger
Senere blev der også tid til lidt hygge

Scor elsker at sidde på skødet af Lone
Da vi havde spist til aften puttede vi Scor i hans cykelkurv bag på min cykel og så kørte vi til Lones forældre med en skål æblegrød. Derfra videre op til det grønne område ved biblioteket. Her var vi så heldige at møde en 6 mdr gammel boxerhvalp. Og så gik den vilde jagt igen - hold da hvor de legede. Til sidst lagde de sig begge to ned, de orkede simpelthen ikke mere. Det er første gang vi har oplevet det med Scor.

Så vi forventede en rolig nat fra Scors side, ikke noget med at flytte rundt på sko og pudder. Ikke fordi han bider eller ødelægger noget, han flytter bare rundt på det. MEN i nat, INTET var rørt eller flyttet, han har simpelthen ikke haft kræfter til det :-)

God dag til jer alle.