onsdag den 28. november 2012

Mega hurtig salg

Efter jeg i går havde sat lys op ude i garagen så jeg hvor mange cykler vi har, du tror det er løgn - 7(syv) styk har vi. Den er helt gal, der skal nogle væk.

De 2 campingcykler beholder vi, min herre citycykel med Scor's kurv på beholder vi, Jennifers damecykel beholder vi, hendes mountainbike tja det ved jeg ikke rigtig, Lones damecykel den skal sælges, og hendes mountainbike skal sælges.

Så jeg satte Lones damecykel til salg på Bornholmermarked, det vil sige, siden frøs så jeg kunne se at den kom på. Så jeg lukkede browseren ned og gik på Bornholmermarked igen, samtidigt ringede min telefon, det var en mand der sagde "Den cykel køber jeg" Sååå det tog under 1 minut så var den solgt. Ok nu var prisen også kun 250 kr.

Lones mountainbike fik jeg også sat til salg, se det går nok meget langsomt, for den skal hun have 8.500 kr. for. Det er en GT Zaskar Expert 2006 og lavet i carbon, også kaldet kulfiber. Det samme man laver fislestænger i.

Lones mountainbike, jeg kan løfte den med 1 finger
Da jeg kørte Lone på arbejde, tog vi Scor med, han og jeg, trængte til en lang gåtur i skoven. Så vi kørte til Nordskoven og gik ind ad Harehoppet, men vi fortsatte helt ned til Skovlyvejen, gik mod vandet og tilbage et godt stykke, inden vi gik ind i skoven og mod bilen igen. Det var en tur på 5 kvarter, så det var en meget træt lille hund jeg havde med hjem.

Juhuu jeg er lige her oppe på bakken
Hjemme igen måtte jeg have en kop formiddagskaffe, og Scor ville lige kæles lidt inden han lagde sig i hans kurv, for at tage en ordentlig lur.


Ser jeg ikke en smule træt ud?
Om lidt skal jeg hjælpe Lone med hendes grovstrikker - ikke om lidt NU....

Færdig..... Vi fik en dejlig skinkeschnitzel til aften fra grisen vi købte i sidste uge. Jennifer er i Ungdomsklubben - gad vide hvad der trak dernede i aften :-)

Kan I have en rigtig god og hyggelig aften.






3 kommentarer:

  1. Jeg er da ked af at Lone vil sælge sin cykel. Hun er da så glad for den.

    SvarSlet
  2. Ja det er hun, men hendes krop kan ikke lide den. Hun hviler ret meget på styret og det gør mega ondt. Så derfor.

    SvarSlet
  3. Nok en lidt høj pris. Det er jo hvad en ny koster. Måske der bare skal en ny frempind til, så vægten kommer et andet sted.

    SvarSlet