torsdag den 23. februar 2012

Hjemmelavet pizza i bradepande

Når vi her i huset har trang til en pizza, så laves den i vores eget køkken i 9 ud af 10 gange. Den jeg laver ser såldes ud:

Klar til ovnen

Den færdige pizza


25 gr. gær
3 dl lunkent vand
1 spsk. olie
½ tsk salt
500 gr hvedemel (eller 400 gr. hvedemel og 100 gr, fuldkorshvedemel)

Fyld kan være.

1 løg
1 peberfrugt
1 lille dåse ananas i tern
1 pk pepperoni
Reven ost

Udrør gæren i lunkne vand, tilsæt olie, salt og mel. Stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 time

Slå dejen ned, rul den ud så den passer til bradepandens størrelse, vær opmærksom på at den godt kan finde på at krybe lidt. Foer panden med bagepapir, læg dejen deri.

Brug en færdiglavet tomatsauce eller brug en dåse hakkede tomater, kryd med de kryderier du bedst kan lide. F.eks. oregano, timian. Smør denne i et tyndt lag på dejen.

Fordel pepperonien jævnt sammen med løg peberfrugt og ananas. Afslut med et passende lag reven ost.

Det var det jeg brugte til denne pizza. Men man kan selv udskifte toppings med det man selv bedst kan lide, eller ønsker at prøve.

Den bages i forvarmet ovn i 35-40 minutter ved 200 grader.

Velbekommen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar