mandag den 19. november 2012

Spooky.....

Søndag var vi til Julemarked på travbanen sammen med svigerne. Det var hyggeligt, selvom Scor nu bedre kunne lide, at lege racerhund i alle bladene i skoven.

Ellers var det dagen hvor jeg blev strikkemaskine reparatør! Ja du læste rigtig. Lone har fået hendes gamle grovstrikker hjem og den har ikke været brugt i rigtig mange år, så den trængte til et eftersyn. Lone pillede alle nålene af den, fordi nålebremsen var færdig, hun skilte den ad, så alle plastic delene kunne komme i opvaskemaskinen, og metaldelene blev tørret rene med petroleum. 

Strikkemaskine adskiller Lone Linnert i arbejde
Senere satte vi en ny nålebremse i, ikke en original men gummeliste til en dør! Den fungerer ganske udmærket, når blot nålene kommer på den rigtige side!!!

Så hvad Lone skilte, samlede jeg. Og ved du hvad - den virkede perfekt.

Strikkemaskine samler Klaus Linnert i arbejde
Kan du se alle de nåle der ligger på bordet foran mig - 130 stykker i alt. Lone smurte dem med en klud med petroleum og jeg satte dem ALLE i, hold da.....

Da vejrudsigten lovede sol i dag, havde jeg booket kl. 11 til Cai og mig. Nu har jeg skrevet så meget om Cai, så nu må du hellere ser hvem han er.

Så her er han.....

Fra Bornholms Tidende i ugens løb
- udover at være min golfmakker er han også Lones farbror. I dag gik vi de 12 huller i strålende solskin - det er vist det bedste der kan siges om dagens golf. Nå jo - det var så skønt og ikke mindst varmt at man tænkte på en dejlig forårsdag.

Men da jeg kom hjem til Rønne så det noget anderledes ud. Hele byen var indhyllet i en tæt tåge, se bare det billede her

Jeg kom fra skønt solskinsvejr til en by hyllet i tæt tåge - meget spooky
Se Leonora Christina var svær at se på 100 meters afstand - og hun er ellers meget stor

Hun er der et sted i tågen


Og så tillykke til Marianne og Leif med deres 4 barnebarn Jonas. Naturligvis og til Jonas mor og far.




2 kommentarer:

  1. Ajjj, hvor sjovt. Ham Cai kender jeg da godt. Hedder hans kone Annemette? Hun var jo lærer på Hasle skole. Godt at maskinen kom igang igen. Det fortjener både den og Lone. Tænk at hun var lige ved at sælge den engang.

    SvarSlet
  2. Ja det gør hun og hun er stadigvæk lærer der. Lone blev også glad da hun fik gang i den :-)

    SvarSlet