tirsdag den 20. november 2012

Papirbryllup....

I dag har Lone og jeg papirbryllup, det vil sige vi har været gift i 1 år. Og sikken et år - herligt.

Det tog Lones mor og far meget alvorligt, de kom og gav os hver en gave - køkkenrulle og toiletpapir - naturligvis. Det var god gas, tak for den, og så lige den anden gave også.

Hvad er der så sket i det år(ikke altid i kronologisk orden): 

Har købt hus. (flyttet ind ugen før vi blev gift) 
Været i Diamantspa i forbindelse med vores bryllup(Gratis når man tilbringer  bryllupsnatten på Hotel Fredensborg)
Vi fik købt to campingvogne(teltvogne), den ene en Paradiso Compact, hentede vi i Fredericia, med tur til Kollund Campingplads i minus 6 gr.(det var koldt), smut til Sønderborg Slot, Dybbøl og Flensburg. Den anden, en Camp-let Safir i Holstebro, med tur til Roskilde Domkirke og Patchwork messe i Roskilde.
Lone til Furesøklinikken.
Købte vores hund Scor

Lone sygemeldt
Sendt vores Camp-let Concorde til salg hos Sørens Camping(Tak til Jane og Fleming fordi i tog den med til Fredericia).
Pinse camping med Jane og Flemming på Dueodde(for andet år i træk).
Vi har holdt Jennifers konfirmation.
Aflyst ferie i Tyskland p.g.a. Lones sygemelding.
Min mor død og efterfølgende en masse vrøvl med bobestyrer(ikke afsluttet endnu)
Lones mor og far kom ind i vores liv efter skybrud(De var på ferie i Spanien)
På betalt miniferie med Lones mor og far
Helene flyttet til Roskilde
Lone fik diagnosen fibromyalgi
Masser af busture i sommers
Lone i Virksomhedspraktik
På huset har vi lavet pergola, sat solfanger op til kælderen
Fået 3 rådyr leveret af svigerfar(har har ikke selv skudt nogle af dem)

Så du kan se, vores år har ikke været spor kedeligt.

Som i måske ved, er Lone "nissoman". Hun forventer hvert år inden Jul, at få en ny nisse. Og det fik hun så i dag. Den ser således ud

Naturligvis har han en strikketrøje på :-)

Jeg ved ikke om du kan huske det foto jeg bragte sidste år, det med alle Lones nisser på? Hvis ikke så er det her igen, så du kan forstå hvorfor jeg siger hun er "nissoman".

Dem her
 
og dem her

og dem her....
Jeg har på fornemmelsen, at det ikke varer længe før jeg skal på "nisseraid" i kælderen :-)


I dag da Lone var færdig på arbejdet, hentede jeg hende og vi kørte en tur på Hammershus, hvor vi blev gift, gik en tur ind i kirken og mindes. Satte os i kirken, drak en kop kaffe, spiste et stykke kransekage og en drak enkelt slåensnaps, for at ønske os tillykke med dagen. Jeg har på fornemmelsen, at dette vil blive en tilbagevendende begivenhed.

Sådan så det ud den 20.11.2011


Og sådan den 20.11. 2012

Som du kan se var vejret meget lig hinanden. Der er jo også kommet en lille hund med ind i billedet. Han hyggede sig rigtig meget på turen derop, alt det græs han kunne løbe på, og alle de nye snus der var.

Tak for de mange hilsner vi har fået i dag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar