Så blev det søndag, og kl 12.00 i dag tog vi Scor med op på DGI Stadion, hvor der er småhunde legedag. Alle hunde til og med 35 cm over skuldrene er velkomne.
Der var ialt 20 hunde i dag, mest chihuahua men også langhåret gravhund, mini collie, pomeranien, mini schanuzer, pekingesere, brison havanese og shih tzu. Alt i alt en blandet flok.
De hyggede sig gevaldigt, med leg og snusen. Vi mennesker havde det også ganske fornøjeligt og snakken gik livligt.
En ting fandt vi ud, vi vidste det faktisk godt i forvejen, chihuahua pisser overalt og på alt. Det fik flere af dem der sad på græsset at føle. De er ganske forfærdelige med dette.
Her nogle billeder.
Ellers er grillen tændt, de nye kartofler er kogt, blomkålhovedet er også ved at være færdig.
Forresten - Lone fik lyst til boller til aftenkaffen, så jeg bagte lige en plade. Jeg ved ikke om jeg skal indrømme det, men jeg har ALDRIG været god til at bage - før jeg mødte Lone :-)))
God aften til jer alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar