Det er ikke hver uge der starter lige godt, denne mandag må siges at være en af de bedre.
For det første havde Jennifer forstået meldingen om, at jeg samlede alt sammer der lå og flød på hendes værelse, når hun var kørt i skole, for at køre det på forbrændingen Bofa. I skulle have set et flot værelse her til morgen da hun var kørt i skole. Spændende om det kan holde - hvis ikke slår den store stygge sorte skraldepose mand til - hver morgen.
Hun har et lille job på skolebiblioteket, desværre havde vi ikke fået lavet et frikort til hende. Den klarede Lone i formiddags, så der var lige 343 kr retur til Jennifer senere på måneden. Det måtte hun fejre, så hun kørte i Tiger og købte lidt slik og chips :-))
Til frokost kørte vi en tur på cykel til Galløkken med madkurv. Det var en dejlig tur.
Jeg havde naturligvis min nye lille kinesiske fremstillet 70 cm/2 m amatør håndstation med. Jeg havde lavet en aftale med OZ1KM, Kent om vi skulle prøve en snak, så han kunne bedømme det han hørte. Han var fuld tilfreds med kvaliten af radioen - og så kan jeg også godt være det. Tak Kent.
Hjemme igen gik jeg i gang med lede efter en ny bagemaskine, den gamle døde for godt et år siden, så nu SKAL jeg have en ny. Det smager meget bedre og er uden alt muligt tilsætning, det brød man selv bager. Efter at have kigget på diverse test faldt valget på denne Kenwood.
Jeg må indrømme at jeg er stor tilhænger at Kenwoods produkter, selv min amatør kortbølge radio er af mærket Kenwood. Jeg kan godt klare at blive drillet med at jeg sender på en køkkenmaskine - men den virker og den holder.....
I aften skal jeg have min første aftentur på Hammershus, ikke med skolebørn, men med en voksen gruppe af nordmænd, det glæder jeg mig rigtig meget til. Også fordi jeg for første gang skal bruge min nye middelalderdragt, den som Lone så dygtigt har syet til mig. Det sidder rigtig godt og så er den hammerflot - og i det rigtige stof(hør) og i de rigtige farver.
Tak min skat.
Forresten - naturligvis skal vi grille igen i aften, og spise udenfor, som vi har gjort hver aften siden den 4. juni. Nå ja med en aftens undtagelse, fordi vi ikke har en paraflaks jeg kan stå under og grille. Det tisregnede....
Vi skal have jalapenos hakkebøf og kold kartoffelsalat.
God aften til jer alle, på denne dag hvor temperaturen nåede op på 27.9 grader kl. 15.49
ØV turen i aften aflyst p.g.a. vejret. Jeg tager det bare i morgen på deres hotel, har vi aftalt. Så vil jeg nu læse Harry Potter og nyde tordenvejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar