tirsdag den 23. oktober 2012

Tid til at flå...

Nu har det ikke noget med penge at gøre - det jeg skal flå... Nej det er derimod de to rådyr jeg har hængende i garagen. Svigerfar er med i flere jagter og i går blev den første afholdt i Hasle. Han havde spurgt, om der var noget vildt vi gerne vil have. Det var der naturligvis, men jeg blev godt nok bare lidt overrasket over, at han i går kl 16 kom med to stk. rådyr til os. Dem skal jeg så have flået, parteret og lagt i fryseren i dag.



Nu er det ikke fordi jeg ellers keder mig i dag. Har lige kørt Lone på arbejde, da hun ikke havde det ret godt :-(  ellers skal jeg jo også op og være "fedtnisse" i dag. Selvom jeg blev lidt skadet i min højre arm i lørdags. Jeg tager den bare med ro for den arm.

I går da Lone kom fra arbejde, kørte vi en tur til Østermarie efter godbidder til Scor og en tur i Almindingen, Lone skal have nogle efterårs billeder af de utrolig skønne farve, der er lige nu. Og hun skulle også have nogle blade med hjem til at pynte i vinduerne i Strikkestauan. Vi kørte over Klemmensker, hvorfor ved jeg ikke, men lige før byen stod der valmuer på rad og række - lidt sent at blomstre. Så Lone, der kørte, ville tage et par billeder af dem. Så derfor tog jeg et billede af hende.


I Almindingen stoppede vi ved travbanen/naturlegepladsen og her tog Lone igen billeder


Nu ved jeg ikke om du har lagt mærke til det - prøv at se på hendes venstre lillefinger - shit hvor den stritter. Gad vide om det ligger i generne? :-)

Ellers røg hun er tur i gyngen. Se de smukke farver på træet bag hende.


Så imens Lone gyngede, hyggede Scor sig med alle de snus der var i skoven.

I øjeblikket hygger vi os om aftenen med at se Matador, da Lone aldrig har set serien. Jeg nåede lige at bage en marmorkage til aften kaffen/teen mens maden blev lavet.



Nå jeg må igang - kan du have en rigtig god efterårsdag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar