torsdag den 25. oktober 2012

Brændeovns årstid

Puha det er begyndt at blive koldt nu, igår formiddags havde vi kun 7 graders varme, i dag er den lige nu på 9 gr. men det blæser en del, så det føles rigtigt koldt. Så mon ikke jeg skulle tænde op i brændeovnen til Lone kommer hjem! Hun havde det slet ikke godt her til morgen, store smerter overalt :-(

Jeg fik flået de to dyr, de tog ikke særlig lang tid, nu var det jo lam, så skinnet sad ikke så godt fast. Det værste var alle de rågefnatter(flåter) rådyr har på sig. Jeg måtte mange gange klemme dem der kravlede på mine arme. Da Lone kom hjem tog vi dyrene ind i køkkenet og vi fik parteret dem og lagt i fryseren.

Det første klar til fryseren, og nr 2 klar til udskæring.

Lone havde en rigtig god dag i går, ikke så mange smerter som ellers. Svigerne kom til eftermiddagskaffe og marmorkage. Da de kørte tog de Scor med, for svigerfar ville en tur i skoven med ham. Jeg tror han er ved, at blive lært op til jagthund :-)

Lone har på QXL vundet en auktion over alle Indiana Jones filmene - meget billigt. De kom i går, så vi skulle naturligvis de den første - troede vi. Hmmm den var Region 1 kodet, så den kan ikke ses på en "dansk" DVD afspiller. I øvrigt var den ikke med danske undertekster. Jeg tjekkede auktionen, og der stod intet om disse forhold, så nu har vi forlangt at sælger tager den tilbage - naturligvis.

Det er torsdag og så skal jeg i Fysioform i dag. Det glæder jeg meget til. Jeg nyder de to timer om uger jeg træner der. Det skulle jo også gerne udmynte sig i, at jeg fik så megen styrke, at jeg kan slå Cai i golf - hvergang :-)

Kan du have en rigtig god dag - og, pas godt på hinanden.




3 kommentarer:

  1. Vi har alle Indiana Jones filmene hvis det er I vil låne.

    SvarSlet
  2. ÅH det vil vi meget gerne. Igen redder du os i nødens stund :-)

    SvarSlet