mandag den 12. november 2012

Tagrendenedløbsskidtrenser

Sikken da et ord, håber du kunne læse det :-)

Dagen startede sent i dag, Jennifer skal nemlig i Erhvervspraktik i denne uge, hun er i Matas i St. Torvegade. Så både hun og Lone skulle først møde ind kl. 10.00.

Da mine tøser var kommet vel afsted, det vil sige, jeg kørte Lone, fordi jeg skulle ud og handle fødevarer m.v. Jeg fik handlet det jeg skulle. Købte bla. en svinekam uden svær. Den blev skåret til koteletter af forskellige slags og lagt i fryseren - beholdt dog nogle oppe til aftensmaden i dag.

Gik i gang med at lave DVD til Strikkestâuan som kan bruges i forretningen. Det drillede mig lidt, så jeg lod det ligge.


Gik udenfor for at rense tagnedløbet - vandet pisser nemlig over når det regner. Det kan jeg faktisk godt forstå, fordi i dette stykke af nedløbet


fandt jeg nemlig al denne jord og træstykker



Så nu er der hul igennem igen - kom bare an regn!

Nu jeg havde vandslangen fremme, tja så fik begge campingvogne en tur med børste og vand. Nu skal de bare have en tur igen i morgen - hvis det holder tørt - og så skal de dækkes med pressening, så er de klar til vinteren.

Så pæne blev de


Har lige hentet Lone, som nu ser Horton Sagaen. Jeg gik igang med DVD'en og endelig lykkedes det mig af få den lavet.

Nu mangler bare aftensmaden og så står der sofa-hygge  på programmet i aften.

God aften derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar