søndag den 28. oktober 2012

Denne weekend uden Bisoner!

I fredags kørte jeg Lone på arbejde, tog Scor med i bilen og så kørte vi ellers i Nordskoven og gik den lange "harehop" tur - den tog ca. 45 minutter. En tur til SPAR i Hasle for at købe ænder, dels til Motensaften men også til Juleaften, for så er det nemlig gjort!

Jennifer blev kørt til Færgen, da hun skulle en tur til hendes far på Amager.

Lørdag fik jeg en sms fra Cai, han mente vi nok skulle ud og spille bare 9 huller golf i det gode vejr - for det var rigtig godt vejr, omend det var lidt koldt. Men vi kørte afsted til Rø, hvor Lone satte mig af, og hun kørte så til Letten i Allinge til nogle timers tøse hygge.

Vi spillede 12 huller på knapt 3 timer og vi gik ca. 5 km på denne tur.

Om aftenen hyggede vi! Jeg lavede en rigtig god wienerschnitzel med "der ganze svineri" til - mums det var godt. Vi blev så mætte, at vi ikke kunne spise de æbleskiver vi havde beregnet til aftenteen, så de stod over til i dag.

Som jeg skrev tidligere, sov vi længe. Men ved 1-tiden var vi lidt sultne, så vi varmede æbleskiverne, Scor ville også smage så det fik han lov til

Jeg kan ikke få hul på.....
Nu er det sådan, at når han får sådan noget stor i munden, så ved han ikke rigtig hvordan han skal få hul på det, det ser hyleskægt ud....

I eftermiddag skulle vi til Aakirkeby til Bornholms Snapselaug efter nogle tørrede ting til vinteren snapse. Vi fortsatte videre til Snogebæk og Balka Strand, hvor vi gik en tur med Scor på stranden. Han kan ikke forstå det der vand, der kommer imod ham, og så forsvinder det igen - hvorfor vil det ikke lege med mig?

Bliv her så!

Op gennem klitterne og tilbage til bilen



På vej hjem kørte vi igennem Almindingen og "Christian X vej", for nu ville vi se  bisonokserne der. Desværre gemte de sig langt væk, tror sig pokker, med alle de biler der kørte på vejen. Men turen i skoven fejlede ikke noget, se selv



Hvis du kigger godt efter kan du midt i billedet, i hegnet, se et rådyr.

Sådan ser de ud de europædiske bison i Almindingen


Se mere om projektet her Bison i Almindingen

Og nu sidder Lone og færdigør en hundetrøje hun har strikket, det er i størrelse XS, altså i Chihuahua størrelse. I foregårs strikkede hun en cykel... Ja du læste rigtig - en cykel. Den skal monteres i morgen i Strikkestauan, og jeg skal nok tage nogle billeder så du kan se den færdig. Lidt skørt men sådan er Lone og hendes chef...

Elsker dig min skat 





1 kommentar: