Jeg ved godt, at jeg er langt bagud i opdatering af min blog, men "sommeren" er gået så stærkt, at jeg faktisk ikke ved hvor den blev af (ok vi har den dog endnu) men alligevel.
Der er sket så mange ting i vores liv siden jeg sidst skrev. En masse af det er ting, der ikke er værd at skrive om - så det gør jeg ikke....
Den 22.8. tog vi til Jylland, fordi vi langt om længe have fundet den "campingvogn" vi har ledt efter. Vi var dog lidt længe om at beslutte os, men til sidst tog vi beslutningen og vi havde også penge til beslutningen - ikke nogen dårlig idé.
Vi tog til Holstebro, hvor vi hos Vestjysk Camping Center har købt denne dejlige vogn.
Det er en Camplet Safir teltvogn. Der blev kun fremstillet i 1987. Lones far og mor har en magen, og det var det, der ihvertfald til at starte med, tilskyndede Lone, at jeg så også blev hook på den, da jeg så den, ja det er en anden sag.
Men vi kørte så til Holstebro fik den og nogle "indkøb" med, hvorefter vi kørte til Kolding Bycamping, hvor vi overnattede.
Om torsdagen skulle Lone til undersøgelse på Furesøklinikken i Farum, så tidligt om morgenen kørte vi til Roskilde, hvor vi tjekkede ind på Vigen, og så ellers hurtig videre til Farum.
Efter undersøgelsen kørt vi tilbage til Roskilde hvor vi stillede vognen rigtig op for første gang. Det vil sige, vi satte kun solsejlet op, da vejrudsigten lovede regn, og da pladsen vi lå på, var meget skrå, blev det ved solsejlet, og det så sådan ud
- og hvad syntes I om aftenhimlen
- og lidt avislæsning blev det også til
Lone havde et stort ønske om at komme i Roskilde Domkirke, et sted hun aldrig har været. Så vi tog derind den 24.8 - på min fødseldsdag. Det blev en oplevelse af de store, på godt og ondt for Lone.
Det onde var, at for flere hundrede år siden, har været brugt oceaner af tid, for ikke at tale om omkostningen, til at lave en fuldstændig overdådig flot altertavle. Som kontrast er nutiden, hvor man åbenbart ikke har hverken tid eller råd til at skifte de visne blomster ud på alteret foran.
Det byder man hele danmarks kongerække - visne blomster!
Skandaløst!
Vi så også en model af den sakofag Dronning Magrethe og Prinsgemal Henrik, skal ligge i, i kirken. Den så sådan ud - ja det er en glassakofag.
Om aftenen kom Jennifer hjemmefra til København hvor Helene og Jesper hentede hende. De tog hende med hjem hvor de hyggede og hun overnattede hos dem.
Lone og jeg tog i byen for at spise, først til græsk restaurant jeg kendte, men der havde de ikke længere buffet (og det ville jeg have!), så til en kinesisk, den var blevet omdannet til sushi restaurant, den blev det heller ikke, for som Lone siger "Så er det kun dyr der spiser rå mad" Deri er jeg ikke enig. Nå men vi fandt ved Jespers hjælp en dejlig kinesisk restaurant. Det var en rigtig WIN WIN situation. De havde Mongolian, Kinesisk og Sushi.
Der var eventyrlig god mad, og da klokken var blevet 21,30 mente vi nok vi skulle komme hjem - vi var de eneste gæster da!
Lørdag formiddag hentede vi Helene, Jesper og Jennifer for at køre til Odense, hvor vi skulle holde min og Simons fødselsdag. (24.8 og 25.8). Vi havde en hyggelig dag der med kaffe/kage bord og grill, inden vi vendte snude mod Roskilde. Vi skulle være inde på campingpladsen inden kl. 22.00.
Søndag morgen pakkede vi sammen på campingpladsen, hvorefter vi kørte til Roskilde Kongrescenter, hvor jeg satte Lone af, for at finde en parkeringsplads - vi fylder jo lidt meget.
Grunden til Roskilde Kongrescenter var, årets Patchwork Udstilling.
Den MÅTTE Lone besøge. Det blev ikke til megen tid, da hun var godt brugt af denne tur.
Lidt blev der købt, også noget helt specielt, helt uventet at de havde det.
Men godt "mæt" af gode oplevelser og inspiration fra turen ankom vi til havnen i Ystad 1½ time før færgen, og nu glædede vi os til at komme hjem!
Vi ses snart med nyt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar