lørdag den 7. april 2012

Påsken 2012 - del 1

Så blev det Påske, noget tidligt i år. Indledningen til den var ikke den bedste, da både Jennifer gik med halsbetændelse og Lone havde haft nogle seriøse arbejdsdage og var færdig i kroppen… Jennifer kom ikke på spejderlejr, men vi kom alligevel af sted mod Odense og Fredericia.

Vi havde nemlig en hemmelig plan.

Vi tog Leonora Christina Skærtorsdag kl.10.30, satte Jennifer af hos hendes far på Amager, og fortsatte med Simon og Anne Cathrines Camplet på krogen.

Den afleverede vi hos dem i Odense, hyggede med en kop kaffe i haven og kørte videre til Fredericia. Lone havde nemlig på Gul & Gratis set den ting hun havde drømt om i rigtig mange år. En teltvogn med fast bund og tag. Hendes forældre har en Camplet Safir. Denne her er en Hollandsk- Paradiso Compact - og den ser sådan ud.

Så er vores Paradiso Compact klar
Vi fandt den ok til prisen og med den på krogen kørte vi til DCU Campingplads i Kollund nær grænsen til Tyskland.

Vi ankom kl 19.20 og fik anvist vores plads på en fuldt optaget plads(heldigvis havde vi forudbestilt!).

Vi var lidt spændte hvordan ”opslåningen” ville gå. Det gik over alt forventning, mindre end 30 sekunder efter vi havde sat ”benene” ned, kunne vi flytte ind…

Vi blev meget overrasket da vi fik sat køkkenet på plads og kigget under sæderne. Der var alt hvad der skulle bruges. Helt nyt kogepladearrangement med 2 plader, alt bestik, gryder, potter, pander, duge, gardiner o.s.v. Hold da op..

Fortelt hørte der også med, men i skrivene stund har vi ikke fået sat det op. Fordi vi kørte en til Dybbøl banke og Dybbøl Mølle.
Dybbøl Mølle

Lidt af Dybbøl Banke og Mølle. Sønderborg i baggrunden

Videre til Sønderborg Slot hvor vi var inde og se næsten hele slottet. Da vi kom ud havde regnen sat ind så vi satte kursen på Kollund/Kruså. Vi skulle have handlet lidt ind. Det fik vi og det var naturligvis i en SuperBest J
Gårdspladsen

Lone studerer en af de mange plancher

Nu er mørket begyndt at falde på, og Lone har lige lavet aftenkaffe, og ja i har gættet det, så strikker hun.

Alt i alt en rigtig dejlig dag, selvom vi begge plages lidt ondt i halsen og specielt er Lone ikke helt Lone endnu.

Fortsættelse følger i morgen.

Men sådan blev det ikke. Vi havde nemlig en rigtig dårlig forbindelse på Campingpladsen, vi blev ustandselig koblet af nettet, selvom vi havde masser af signal.

Det tog mig ca 2 timer at uploade ovenstående, så jeg besluttede at skrive resten når vi kom hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar