lørdag den 4. februar 2012
Bil historien
Denne historie starter faktisk for mere end 1 år siden. Da begyndte der at komme underlige lyde fra forhjulene, når man drejede med fuldt udslag. Det blev værre hen mod sommeren, og da vi skulle på campingferie i Italien, måtte jeg en tur på værkstedet i Bilhuset.
Værkføren kørte en tur i bilen, og han konstaterede at det nok var knokleleddene der larmede lidt, fornemtlig fordi en manchet var blevet hullet, og der var trængt grus ind. Men vi kunne sagtens køre på ferie i den.
Det gjorde vi, uden problemer. 4500 km kørte vi med Campletten bagpå - en skøn ferie.
Så springer vi hen til december 2011, her opdager jeg pludselig en dag, at der nu ikke længere kommer den mærkelige knæk knæk lyd fra forhjulene, dejligt.
Nyt spring, anden uge i januar 2012. Jeg kørte til Dæk Torben for at få sat pigdækkene på bilen(samme fælge sommerdækkene sad på) Jeg fortalte Torben, at jeg skulle til syn i næste uge med bilen. Han skævede op til mig, ved højre forhjul, og sagde så: "Den bliver ikke godkendt med det styretøj" Da han viste mig hvor meget slør der var, og at dækket var kassabelt, kunne jeg godt se, at noget måtte der gøres.
Jeg bestilte en tid i Bilhuset, de havde jo set på den 7 mdr. tidligere. Jeg forklarede hvad der var galt og de fik bilen. 1½ dag senere fik jeg den. Begge styrkugler, højre bærarm og højre drivaksel manchet var blevet udskiftet, plus nogle andre småting(klargøring til syn) pris knapt 5.000 kr.
Glad kørte jeg til syn og fik da også bilen synet, med betinget. Forreste ophæng til udstødningsrøret var knækket af. Jeg undrede mig hvorfor værkstedet ikke havde lavet det, når så mange andre ting var blevet lavet!
Nå men det var ok, jeg kunne bare komme med bilen så ville de lige svejse det. MEN jeg nåede ikke så langt. Jeg var i byen og da jeg drejede ud fra Storegade op ad Snellemark, sagde det SMAG i højre forhjul og bilen tog ikke fart - men det gjorde motoren!
Hmm den kunne simpelthen ikke køre, kardanaksel tænkte jeg. Jeg lod bilen rulle baglæns ind i Grønnegade. Gik op og hentede Lone, som skulle have været kørt hjem. FØJ det var koldt at gå hjem, jeg havde slet ikke tøj på til en gåtur i den kulde.
Hjemme ringede jeg til værkstedet og bad dem hente bilen. Det gjorde de og dagen efter om morgenen ringede jeg til dem og sagde, at de måtte have glemt et eller andet, da de satte bærarm og manchet på.
1½ døgn senere er bilen færdig og samtidigt sendte de en faktura:
Bil afhentet i Grønnegade
Rep af knokkelled
Udstødningsophæng svejset
Arbejdsløn
I alt o kr.
Se det er service. Så der var altså et eller andet, om det jeg havde påstået. Så nu kører vores lille bil dejligt og stabilt igen.
Nå ja, de havde glemt at tage nøglen ud natten og da varmesæderne var tændt, var batterier malket for strøm næste morgrn. Så på mandag skal jeg op og have mit eget tilbage.
Tilføjelse i dag den 6.2.2012:
Det batteri de havde sat i var absolut ikke en skid værd. Det var lige akurat jeg kunne starte bilen lørdag morgen da jeg skulle køre Lone på arbejde. Det samme skete søndag formiddag, så vi kørte til T. Hansen og købte en lader. Den satte jeg på søndag aften og her til morgen var det igen lige på et hængede hår der var strøm nok. På 12 timers ladning var det kun ladet 1/4 op.
Nu håber jeg mit eget nyindkøbte batteri (juni 2011) ikke har lidt alt for stor skade af den totale afladning.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Havde samme problem med min mors bil. Hentede bilen fra værkstedet med garanti på at den var klar til syn. Det var den så bare ikke. Den gik ikke igennem på grund af småfejl. Jeg kørte direkte fra synshallen til bilhuset og spurgte om hvem der ville stå til ansvar for dette. Det viste sig, at en mekaniker havde gennemgået bilen, og skrevet ned hvad der skulle laves, og en anden mekaniker havde så selvfølgelig kun lavet det der stod på sedlen. Det er forståeligt nok, for man stoler vel på at den er blevet tjekket ordentligt fra starten. Det var den så bare ikke. Bilhuset rettede fejlen og kørte den til syn igen på egen regning. Det manglede sgu da også bare.
SvarSlet